JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

96 »Vi h a r n u atter tiltra a d t et ny t Aar, og Gud give, a t det m aa gaa lige saa godt som del forrige. Vel fo restaar der Dig nu en lang Rejse, ja sørgeligt er det for mig at tænke, at Du stedse skal drage længere bo rt fra m ig — o kom dog sn art den Tid, at Du kunde tænke p aa Din H jem rejse. Dog Din P ligt byder Dig det, og den bør Du adlyde frem fo r en enfoldig Piges Bønner, og om vi end ere nok saa langt fra h inanden , saa ere vore H jerter dog stedse h in an den næ r, og den Tanke, at Du stedse er m ig tro og hengiven, skal trøste mig. Ikke k an Du tro, hvor Skildringen af Din stille huslige Kreds h a r m oret mig; th i det er netop ganske i m in Smag; th i jeg synes stedse, at en stille huslig Lyksalighed h a r F o rtrin e t frem fo r alle støjende Forlystelser. Altsaa ogsaa i denne Henseende ere vi ganske ens stem te. Fø rste Juledag vare vi alle hos Glades, og vi forsøm te vist heller ikke a t d rikke Din Skaal, kæ re Jørgen, ku n Skade, at Du ikke kund e høre Glassenes Klang; men m aaske Du da i samm e Øjeblik tæ nk te pa a K jøbenhavn, th i i vore srnaa Selskaber savner vi dog stedse Dig og Edvard , thi Dine B rødre [Knud og Herlov] ere altid saa stille; N. Mullen er vel m un ter, m en det er dog ikke tilstrækkeligt« -— nem lig til at gøre Selskabet m un tert; m an m aa altsaa slutte, at Jørgen, trods han s paaklagede Tungsind, besad noget af denne Egen­ sk a b »Dit næste Brev h aab er jeg at faa i Ønslev, og den Tanke, at Du der h a r henlevet Din Barndom , vil gøre mig det dobbelt in teressant, m en jeg beder Dig ret meget, ikke lade m ig vente for længe derpaa; tillige m aa Du da lade os vide, om vi k an skrive Dig til førend Din Afrejse Den 29de Marts bliver jeg 19 Aar.« I sit taknemm elige Svar af 26de F eb ru a r skriver han : »Vi h a r nu sn a rt den for mig saa glædelige Dag, nem lig den 29de Marts; ja tro mig, gode Pige, for m ig skal den være den gla­ deste. Saa gerne havde jeg sk ikk et Dig noget af m it Arbejde til en E rind rin g om m in Kærlighed, m en da jeg sjæ lden ha r h a ft Lejlighed til at gøre noget ordentligt, modtage Du denne Ring som et Bevis, at jeg dog h a r h a ft Viljen. Ind sk riften derpaa, som vist kun s meget faa vil forstaa, vil Du vist erind re Dig Anledningen til, og hvorfo r jeg skriver det »vise sigen« i Stedet