JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

413 Guldsmede«, som h an selv oprettede i 1829, i det tekniske In ­ stitut, ved hvis Oprettelse 1843 h an lovede Stifteren Lasenius K ram p sin handlende Medvirkning, og fra 1827 til 1865 paa det Kongelige Akadem i for de skønne Kunster. Og det var hos ham ikke ud en ad læ rt E ftersn ak , m en gennem levede Personlig­ hed stanker; derfor kunde de gøre saa meget in d try k selv paa dem, hvis boglige Dannelse m aaske langt overgik hans. Til Ju len 1889 foræ rede h an sin yngste Søn en Thepotte i Plet, som h an nys havde gjort færdig, og hvortil h an i sin Al­ derdom s Aar havde gjort Tegning, drejet Træmodel, pousseret Hank, T ud og Laagprydelse i Voks, skaaret Stempler i Staal

Fortegning for Guldsmedeskolen. og sat det hele sammen. Det tu rd e dog m aaske være noget af en Rekord i Aandsfriskhed og F l i d 1). I V irkeligheden var det, som der er Grund til ogsaa nu at fremhæve, hele T iden ham , der havde ho ld t Væ rkstedet oppe, baade ved at frem stille nye F o rm er og ved m ed aarvaagen K ritik at vogte paa, a t de fo r­ færdigede Varer ikke kom altfo r langt bo rt fra de oprindelige Mønstre. I han s allersidste Leveaar, især efter den haarde Sygdom, blev han s V andringer m ere begrænsede end før. H an kørte meget i Omnibus og Sporvogn, sn art til F rederiksberg til Søn­ nen, sn a rt til Gartner Hase i Nørrebros yderste Ende; Rystelsen — selv paa den brolagte Om nibusrute — gjorde ham saa godt, syntes han . Men ellers gik h an fra Adelgade om i Kongens *) Hans Elev fra Akademiet, Prof. Saabye, havde dog paa Udstillingen 1915 en Statue, som han havde gjort i sit 92de Aar, og som i Sanddruhed ikke stod tilbage for noget af det udstillede.