JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

412 ham staar i Indu strifo ren ingen s Bestyrelsesværelse. Dalhoff sad med Glæde for h am i han s Atelier i K unstnerh jemm et i Go- thersgade, da de havde saa m ange gode Interesser tilfæ lles; og at Glæden var gensidig, ser vi af Kunstnerens Udtalelser, da h an havde faaet M indetalen tilsend t: »Det m este af Indholdet var mig bekendt; Deres Fader havde ved forskellige L ejligheder fortalt m ig det i Brudstykker, det glædede m ig derfor at læ se den sam lede L evnedsbeskrivelse. Hans Liv var jo saa rigt paa Oplevelser. Gerne havde jeg set flere af hans sm ag­ fulde og aandrige Tegninger anbragte i T eksten; dog de faa Prøver give en god Idé om den Finhed, Renhed og E legance i den græske Stil, |o m han var Mester for at nedlægge i alle sine Arbejder. Det fornøjede m ig altid at lytte til Deres Faders Ideer om Skulptur­ arbejder, modtage hans Raad og Antydninger, da han sad for sin Portræ tbuste i m it Studio.« E t h jertelig t Venskab vand t Dalhoff ogsaa i sin høje Alder med F o rstand eren for den Tekn iske Skole, Oberstlieu tenant Thalbitzer. P a a F o rh a a n d var h an ikke glad ved, at det blev en Artilleriofficer, »igen en af disse M athem atikere, som kun b ryd e r sig om Teknik«. Men T halb itzer lyttede gerne til og op skrev han s Udtalelser om, hvad der m aatte være Maalet for en saadan Skole: »For alle B}7gningshaandvæ rkere maa de m athem atiske V iden­ skaber danne et Grundlag, men Sansen for det skønne maa vækkes ved Tegning efter Gips som Ornamenter og Hoveder, saa at man kan bibringe en Tegning Karakter . . . Ved afvekslende at kopiere Ornamenter og Hoveder sam t udføre smaa K om positioner efter Op­ gave maa E leven komm e dertil, at han intet gør, som han ikke kan give Grunde for, vidende, at ved ethvert Arbejde skal følgende Grund­ sæ tninger gæ lde: 1) Gjenstandens B estemm else maa spores gennem h ele Arbejdet paa en fornuftig og god Maade, og 2) det skønne maa ikkun bestaa i at frem stille det gode . . . Tegning og Modellering efter levende Model paa Akadem iet maa være Maalet for dem, som have Talent . . .« Det er i saadan Retning, h an selv er skredet frem i sin lange Undervisningstid baad e p a a »Institu t for Metalarbejdere«, hvor h an som nybag t Svend blev Læ rer og som ung Mester i 1829 gav de første 10 Rdl. til et P ræm iefond , i »Søndagsskolen for