JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

410 tænk, hv ilken Energi, at F ad e r stod op T irsdag Morgen efter Anfald Mandag Morgen.« Ja, det fortog sig, m en m anet af det givne Varsel tog han nu, foruden and et Arbejde, ogsaa det op at ned skrive de her m eddelte Optegnelser. Det frem gaar, foruden af det lille Stykke om »Dansk Renaissance« (»i m it 88de Aar«), af følgende Brev fra vor navnkund ige L and sm and Theophilus E. Hansen, der, efter at have v irket m ed Berømmelse i Athen, i W ien som kejsl.-kgl. Bygmester h a r op fø rt en Række skønne Bygninger, derib land t det berøm te P arlam en t: W ien d. 29. Maj 1889. »Min kære gam le Ven D ahlhof! Deres Optegnelser over Deres Sam liv med T liorvaldsen i Kon­ gens Kjøbenhavn, som De var saa god at laane mig, har jeg med største Glæde to Gange læst, da jeg deraf ser, at de var to Menne­ sker, som fuldkomm en passede for hinanden. Der gives dog ingen større Glæde end den, at træffe paa Menne­ sker, som have lignende T ilbøjeligheder, som vi selv. Af Deres Skrivelse ser man saa tydelig, hvilken Agtelse De begge havde for hinanden, ligesom jeg har faaet den største Glæde ved at erfare, med hvilken Interesse Hans Majestæt Kong Christian VIII fulgte Deres F orehavender . . .« E fter nogle beklagende U dtalelser om , at T horvaldsens Museum ikke i St. f. den aabne Gaard har faaet en overdækket Hal med et Glastag, hvorunder de store Monumenter anderledes kunde have faaet det rette Lys, fortsæ tter han: »Hvad der bedrøver mig, er, at T horvaldsens Arbejder nu til- dags ikke mere blive forstaaede. Vi vil sikkert kunne vente længe, inden vi erholder en B illedhugger som Thorvaldsen!« Dalhoff havde allerede tidlig h a ft Forbindelse m ed den 13 Aar yngre Arkitekt, inden denne drog udenlands, og ofte i hans Bolig h ø rt Søsteren kalde »Filus« eller »Filius« til Stede. De fornyede deres Venskab, da den nu verdensberøm te Mester var i K jøbenhavn for — ak, forgæves! — at gøre Tegninger til Genopførelsen af det 1884 afbrænd te Christiansborg. Og da Dalhoff, efter den ha a rd e Sygdom i E fte ra a re t 1888, fæstnede de vigtige Oplysninger, h an sad inde m ed om Thorvaldsen, til P apiret, følte h an T rang til at sende A fskriften til sin gamle Ven, hos hvem h an var vis paa at finde Forstaaelse og Sym- pathi.