JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

402 m ange Børn!« Det fik endda, isæ r da Børnenes M orfader efter sin H u strus Død ogsaa blev optaget deri, god B rug fo r det sm uk ­ ke danske Ord: »Hvor der er H jerterum , er der ogsaa Husrum .« Men det væ rste var dog, at det to talt m ishagede »gamle Bedste­ fader«, da h an første Gang blev fø rt ud at se det; h an syntes ikke, det var væ rdigt til at huse han s kæ re Børnebørn, og det var ganske vist ikke væ rdigt til at staa ved Siden af Hans Holm s stilfulde Bygning. Men ka rak te ristisk for det gam le K unstnersind var, at h an i sin Iver sagde: »Det k an slet ikke gaa an, det m aa rives ned igen!« H an havde selv begyndt et andet Udkast, hvori der unægteligt va r m ere Stil, m en ak, nu var det for silde; der kunde ikke være Tale om at rive et solidt og tro fast hygget Hus ned og bygge et ny t op. Dertil k an m an ingen P an te la an faa! Med Æ resvalget fulgte et Medlemsbrev, tegnet og dekoreret af P rof. Krog, Po rcellæ nsfabrikkens ku n stneriske Leder. Det er nydeligt gjort, men Børnebørnene kunde jo nok undres lidt ved at se deres Bedstefader staa i M unkekutte og barfodet i en K irkeniche som en af M iddelalderens Helgener. Navnet Benve- nuto Cellini, der tillige med to and re navnkundige Guldsmedes staa r ovenover, fører dog ind i en Renaissancesmag, der ikke stod J. B. Dalhoff fjern. Ogsaa Haandværkerforeningen havde — 1876 — hæ dret ham som Æ resm edlem ; og Kongen skænkede h am Ridder­ korset. Saa var da denne uforfængelige Mand blevet draget stæ rk t frem for Offenligheden; Blade og T id ssk rifter skildrede han s Levned og Virke, »Illustreret Tidende« brag te h an s Billede og Biografi, og m ang t et T ræ k af han s Liv er siden oftere blevet gentaget. Hans Slægt var stolt af ham , og de bedste af den stræbte efter at ligne ham . Fo rho ldet til D irek tø r Ph ilip Schou blev jo ikke m indre varm t efter den sm ukke Maade, hvo rpaa h an havde ud fø rt sit Hverv paa Dalhoff s Hædersdag, og som h an ogsaa selv senere betegner som hø rende »til de lykkelige Begivenheder i m it Liv«. Dalhoff kom stadig til ham og havde m ange Idéer at drøfte med ham . R igtignok havde Schou som den Kongelige Porcellæ nsfabriks D irek tø r m ere for Øje at frem stille dens