JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

401 prydet med en i ophøjet Arbejde udført Medaillon, hvis Hovedfigur er den huslige Kvinde, om given af Genier; hun har Nøgleknippet i den ene og en L otusblom st i den anden H aand1). Han havde skæn­ ket Kanden som et F orbillede til teknisk Selskabs Skole og havde indgraveret i den: Den tekniske Skole fra en 85aarig. Foreningens Form and vendte sig derpaa til Forsam lingen: »Vi vil love hinanden,« sagde han, »at holde vort Æ resmedlem i Ære, men vi vil love hinanden mere endnu. Vi vil love, at enhver, der vandrer i hans Spor, skal agtes im ellem os, uden Hensyn til Rang, Stand eller Rigdom . Det komm er an paa at gaa den rigtige Vej, at gøre sin Pligt, saaled es som D alhoff har gjort. Det er Vejen til at blive Æ resm edlem i Industriforeningen, Marchalstaven, som enhver Industridrivende har i sit Tornyster . . .2)« Musik aabnede og sluttede den smukke Højtidelighed, hvis Stemning ogsaa prægede dens beskedne private Fortsæ ttelse i D iakonissestiftelsens Præ stebolig. Man havde ikke villet forme Festen som en officiel D iner for ikke dermed »maaske at slaa den gam le Mand ihjel« — hvad der ganske vist ikke savnes Eksem pler p a a allerede m ed 70aarige! — men Dagens hele Forløb var netop efter Jub ilaren s Smag. Den havde jo givet Lejlighed til, fø rst i K irken at stille sig i det rette Forhold, Yd­ myghedens og Taknemmelighedens, til Gud, dernæ st i Indu ­ striforeningen gennem hø jtagtet Mund at faa Vidnesbyrd om, at Livets Gerning ikke havde været upaaagtet eller uforstaaet, men havde saaet noget, der kunde spire og sætte F rug t i videre Om raader og længere F rem tid, og saa endelig i de nærmestes Kreds føle m aaske dog den nøjeste Forstaaelse og den dybest gaaende P aav irk n in g deraf. Det Hus, hvori h an tilbragte Festdagens sidste Halvdel, og hvori h an skulde opleve syv Børnebørn, medens først efter hans Død den Numm er 8 blev født, som fyldte Tallet paa hans egne og han s F aders Børn, var først blevet færdigt til Indflyt­ ning et halv t Aar før, bygget af en Murer uden Arkitekts Hjælp og væsenlig efter Beboernes egen P lan, kun at Diakonissestif­ telsens Bestyrelse, og da navnlig Gamle Dalhoffs Ven, E tatsraad Blom, havde faaet lagt en Alen til paa hver Led: »Pastoren m aa dog tæ nke paa, a t Deres E fterfølger muligvis kan faa *) Basreliefet fra Brudegaven til Svigerdatteren. 2) »Arbejde adler« er det næste Slægtsleds U dtryk for disse Tanker.