IstedgadeOvergiverSigAldrig

Tiden før den blodige Folkestrejke. Foraaret 1944 kom med store Forhaabninger. Skoven grønnedes, og den lyse Farve afspejledes i Ens Indre — ind imellem a lt det uhyggelige, man bar paa. Bragene fra Sa­ botage og Schalburgtage afløste hinanden, Tyskerne arre­ sterede og myrdede og skred omsider til Afsigelse af Døds­ domme, hvilket sidste gjorde et dybt Indtryk paa Befolk­ ningen, som dog reagerede paa en anden Maade, end Tyskerne havde regnet med. Forfærdelsen afløstes om- gaaende af dump Harme. Udadtil bevarede man Ligevægten, idet man sagde til sig selv: Dette kan ikke blive af lang Varighed. De fleste regnede med Tyskernes snarlige Sam­ menbrud. I Istedgade, hvor Livet tilsyneladende gik sin jævne Gang, ulmede det under Overfladen. E t Baglokale til en Radioforretning var Mødestedet for en Flok Desperados, der kaldte deres Sammenslutning for „Holger Danske“ og der­ med gav Danskhedens symbolske Sagnfigur Liv. Tyskerne skulde have anet, a t Holger Danske i Kassematterne paa Kronborg havde rykket hele Skægget op af Bordpladen, gennem hvilket det i Tidens Løb var vokset, saa vilde det være kommen til vældige Razziaer i Istedgade, og saa vilde maaske „Citronen“s korte, men glorværdige Løbebane være bleven endnu kortere. Men Tyskerne kendte kun den almin