IstedgadeOvergiverSigAldrig

12 ham med stormende Jubel. Kongen hædrede Gaden, Gaden hædrede ham, og det gik op i en højere Enhed. For en Stund var alle Doktriner skudt til Side. De bevægede Generalstrejkedage vil aldrig blive glemt i Istedgade, men som Aarene gaar, vil Begivenhederne dog fortone sig og Enkelthederne gaa tab t. Fremstillingen her stø tter sig i væsentlig Grad til en Samling Rapporter, de saakaldte „Minut-Rapporter“, som Politiet optog med korte Mellemrum for ikke at løbe sur i det overvældende Stof. Paa dette solide „Skelet“ er „Kødet“, Oplysninger samlet hos Øjenvidner, anbragt. Apropos Politiet! Ingen Institution har under Besættelsen h aft en vanskeligere Stilling end Politiet. Regeringens hen­ holdende Politik tvang det til at foretage Handlinger, som var den enkelte inderligt imod, og som for en Tid satte dets Popularitet overstyr. Men efterhaanden, som Politiet fandt ud af Dobbeltspillets Regler, kom det paany i Kontakt med Befolkningen. I Generalstrejkens vanskelige Dage er der kun Grund til anerkendende Ord om Politiet. Man hjalp, hvor man kunde, og vovede Pelsen saa godt som nogen. Politiets Holdning i denne hede Sommer maatte det betale med Masse-Deportationerne i September. Istedgade tabte ikke Ansigtet og blev ikke jævnet med Jorden, saaledes. som det havde været Dr. Bests desperate Ønske. Kan man tale om en Historiens Retfærdighed? I hvert Fald blev Enden paa det hele, at Dr. Best blev sty rtet fra sit Voldssæde ned i et af Kastellets Fangehuller. Alt paa sin rette Plads, som H. C. Andersen skrev. Forbryderen der, hvor han hører hjemme, Istedgade der, hvor den altid har ligget. Balancen blev genoprettet. Og nu vrimler Be­ boerne paa sædvanlig Vis ned paa Gaden Fredag og Lørdag Aften for a t gøre deres Indkøb. Det er bleven Hverdag. Men inderst inde er Folk ikke helt de samme som før. I Under­ bevidstheden ligger dette: Istedgade overgav sig ikke.