IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888
9 —
—
herhjemme, fortsatte lian, r.aar de senere drog til Udlandet for at uddanne sig videre. Ørsted medgav dem gjærne Anbefalingsskrivelser, og saadanne Anbefalinger vare af Betydning, ti som det skrives hjem fra Udlandet: »Navnet Ørsted er en Talisman, som aabner alle Dore«. Hvor mægtig en Impuls Læreanstaltens Oprettelse end gav Livet herhjemme, formaaede den dog selvfølgelig ikke med eet Slag at forvandle alle Forhold. Den industrielle Udvikling gik kun langsomt frem, og endnu i 1840 ivrer J . C. Drewsen imod, at Hoje og Lave, Rige og Fattige be tragtede det næsten som en Trosartikel, at Fabriker ikke kunde lykkes hos os. Yderst sjælden og kun under sær egne Omstændigheder, siger han, vover en Rigmand at an lægge en Kapital i en Fabrik; naar en Fabrikant til sin Fabriks Udvidelse eller Forbedring behøver at laane en nogenlunde stor Sum, kan han ikke faa den hverken hos offentlige Stiftelser eller af private Mænd, og lykkes det ham en enkelt Gang at opdrive den, da skyldes dette mere Tillid til hans Personlighed end til hans Fabriker. Følgerne af de økonomiske Ulykker i Aarhundredets Begyndelse mærkedes endnu, men dog gik den industrielle Udvikling fremad, omend kun langsomt og forsigtigt, og hvor den stilede hen, var allerede antydet, da den i Slut ningen af forrige Aarhundrede tog sin Begyndelse. J . H Barens sagde i 1799, »at Haandværkernes Flor og Fuld kommenhed alene kan erholdes ved deres fabrikmæssige Drift«, hvorved han forstod en vis Arbejdets Deling, og til nærmere Forstaaelse maa det ikke overses, at Damp maskinen alt den Gang havde holdt sit Indtog her. 17QO kom Danmarks forste Dampmaskine i Gang paa Holmen,
Made with FlippingBook