IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

Industriskole, hvori unge Mennesker, der havde lært et Haandværk eller dog opnaaet saa megen Haandfærdighed, som derved i Regelen opnaas, skulde kunne faa en yderligere praktisk Uddannelse og ved Siden deraf blive underviste i Tegning, Matematik, Mekanik, Maskinisere, Kemi og Tekno­ logi. Ørsted var imidlertid medvirkende til, at Skolen blev en virkelig videnskabelig Skole og ikke blot en Haandværker- skole, og da den polytekniske Læreanstalt aabnedes i Januar 1829, blev han dens forste Direktør. Det var en videnskabelig Anstalt, han herved kom i Spidsen for, men derved af­ brødes hans Forbindelse med Industrien ikke, tværtimod. I Læreanstaltens forste Statuter hedder det, at dens Formaal skulde være at meddele en saadan Indsigt i Matematik og experimental Naturvidenskab og en saadan Færdighed i Brugen af disse Indsigter, at de, der studerede ved den, derved kunde vorde fortrinlig brugbare til visse Grene af Statens Tjeneste »saa vel som til at forestaa industrielle Anlæg«. Og det var ikke alene Fabrikindustrien, der snart kom til at nyde godt af den fra Anstalten udstrommende Kundskab, men ogsaa Haandværket, ti i de med Anstalten forbundne Værksteder oplærtes unge Mennesker, »der vilde opofre sig til Haandværksstanden«, og ikke faa unge Haand­ værkere ilede desuden med at blive Tilhørere ved Anstaltens Forelæsninger. I vide Kredse lyttede man til, hvad Ørsted havde at sige. Mænd i de forskjelligste Stillinger flokkedes om hans Kateder, og D. G. Monrad mindedes senere levende, hvorledes den aandrige Fortolker af Naturviden­ skaben ved sit Ord aabnede, som han siger, »for mig en ny Verden«. Saaledes er det sikkert ogsaa gaaet mange af de unge Haandværkere, og hvad Ørsted gjorde for dem