IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

■— IO —

men Tiderne medførte, at denne Begyndelse længe blev uden virksom Fortsættelse. I 1823, altsaa en Menneske­ alder senere, fandtes der kun 5 Fabrikdampmaskiner i Dan- mark (paa Holmen, ved Mynten, Holmblads Melmølle paa Hjørnet af St. Pederstræde og Vestervold, Bomuldsspinderiet Maglekilde i Roskilde og Drewsens Papirfabrik paa Strand­ møllen) samt et Dampskib (Caledonia), og disse Maskiner vare alle engelsk Arbejde. Nu steg imidlertid Kjendskaben til og Benyttelsen af Dampkraft, Danske gav sig til at for­ arbejde Dampmaskiner; i Rækkefølge kan nævnes Mekanikus O. J . Winstrup, Mekanikus M. F. v. Wilrden, Bøssemager jf. F Hansen og Ankersmed Caspersen. Danmark havde i 1839 23 Fabrik- og 8 Skibsdampmaskiner i Gang. Det var et Pust fra det i Udlandet mægtigt opblom­ strende industrielle Liv, der naaede os, og dette Pust bar, som naturligt er, befrugtende Spirer i sit Skjød. Lige fra Dampmaskinens forste Optræden her i Landet havde man tænkt paa at anvende den til at drive Melmøller, »et Par mis­ lykkede Forsøg gjordes, men fra 1824 vandt Tanken herom for Alvor Terræn, og hvad man nu ønskede, var at oprette saakaldte Handelsmøller til Udførsel af formalet Korn. L. N. Hvidt fik i 1828 Privilegium til at anlægge en Damp­ mølle til Formaling af Kornvarer til Export, et Privilegium, der dog næppe blev realiseret, men i 1831 anlagde J . Hambro en Handelsmølle; de Hambroske Møller ere de nu­ værende A. N. Hansenske paa Kristianshavn. Tanken om Handelsmøller, for at blive ved dette Exempel, kom imidler­ tid kun til Verden under stor Modstand fra Møllerlavets Side, og i det Hele maa det siges, at den nye Industri, der nu begyndte at rejse sig her i Landet, ikke fandt nogen god Mod-