Hustømrerforeningen300År_1691-1991

Flyttedagen. — Et Lang flytter Skiidt.

D e r va rfe s t i g a d e n , n å r et a fla u g e n e i d e t g a m le K ø b e n h a vn h o ld tfly tte d a g . L a u g sm e d le m m ern e sa m le d e s til o p to g o g d ro g m e d la u g sla d en o g la u g ssk ilte t i sp id se n og m e d va je n d e fa n e r til d e t n ye d o m o cil. T ø m re rn e fly tte d e p å d e n n e m å d e f r a lejed e lo ka le r i P e d e r H u itfe ld tsstræ d e til d e t n ye h u s i A d elg a d e , og d a d e t fa ld t f o r sa n e rin g e n , så i o p to g til d e t nye h u s p å A lh a m b ra v e j.

kongelig kommission blev nedsat for at se på forholdene, men først i 1739 blev tilladelsen til at „fuskerne“ uden særlige krav kunne nedsætte sig i København, ophævet igen. De store arbejder, der var i hovedstaden med genopførelsen af ildebrandshusene og K ø ­ benhavns slot førte til, at der skabtes en ny kategori mestre: Stormestre, der sugede me­ get af det nye arbejde til sig. Overfor dem stod småmestrene magtesløse. Ligeligheden i me­ sterstanden var tilsyneladende forbi. Men det gik også ud over svendene, der ikke mere blev repræsenteret i mesterlauget. Det var særin­ teresser fremfor fællesinteresser, der nu var sat i højsædet. Denne sociale ulighed såvel mellem mestrene

I det hele taget var det en ret god periode i økonomisk henseende for håndværkerne. I april 1729 manglede der både tømrere, mure­ re og snedkere samt kleinsmede, og det på- lagdes derfor byens magistrat at sørge for at gøre optagelse i laugene lettere. Mangelen på det tidspunkt var så stor, at man tillod hånd­ værksmestre at nedsætte sig som mestre, uden at de tilhørte noget laug, og det blev der averteret med i aviserne i København, Altona og Hamburg. Det var synd at sige, at den nye forordning var særligt populær blandt laugs- mestrene, de protesterede forbitret over, at håndværk blev givet fri, uden at man stillede særlige krav til de nye mestre. Klagerne var så mange og kraftige, at en

24