Hustømrerforeningen300År_1691-1991

Med paryk og stødkårde Antallet a f tømrermestre og svende i Køben­ havn viser sig efter protokollerne at dømme at svinge ikke så lidt igennem årene.

1 1761 var der en tømrermester, der iført kårde indfandt sig på Tømrerkroen. Det skulle han nok ikke have gjort, for det gav anledning til en del postyr. Skikken med at bære våben var - trods forbud i Laugshuset, ganske alminde­ lig blandt hovedstadens håndværksfag. Tømrernes første laugshus lå i Peder Huit- feldsstræde. Det blev indviet i 1730 , og rejse­ gildet foregik med „megen lystighed“ . L y s­ tigheden fremgår af regnskaberne, dels antal­ let af potter vin og øl, der blev drukket, dels antallet af glas som måtte erstattes. Laugshu­ set nedbrændte under den store ildebrand i København i 1728 - men genrejstes altså. Huset var i to etager - et ganske anseeligt laugshus. Man kan nok gå ud fra, at tømrerne - mestre som svende - på grund af Køben­ havns brand - forudså, at de kommende år ville skæppe godt i kassen, når de mange nedbrændte huse skulle genopføres. Der blev ved branden ødelagt 5 kirker og 1640 huse og gårde, så der var nok at tage fat på. På det tidspunkt var der 28 tømrermestre, men kun 7 berørtes af branden.

Omkring 1660 var der næppe mere end 24 mestre i den danske hovedstad. 1 1640 var der 35 mestre. Endnu i 1681 var antallet kun 2 9 . Helt galt blev det under pestepidemien i 1712 , da ialt 23.000 mennesker omkom i Køben­ havn. Tilbage var kun 16 tømrermestre, men i 1727 var dette tal steget til 2 7 . Svendenes antal ved man ikke meget om, men dog så meget, at i 1691 blev 173 svende udtaget til ligbærepligt, heraf var kun 5 tyske svende. 1712 - efter pesten - var der i København kun 8 tømrersvende og 20 tømrerlærlinge, men tallene rettede sig hurtigt. I 1726 var tallet af tømrersvende 182 og 40 lærlinge. Med hensyn til svendenes nationalitet er det ganske interessant at se, at der ikke blot er tale om tyske indvandrere men også temmelig mange fra de gamle danske provinser i Sveri­ ge* Svendenes påklædning var - som de gamle annaler siger - gennem mange år ganske sta­ telig. 1 1727 baren tømrersvend således kårde om lænd, trekantet hat samt paryk. Det ved man bl.a., fordi den københavnske oldermand i 1715 kom i klammeri med nogle svende og mistede sin paryk. Man ved også, at en murer ved et slagsmål i Århus fik sin paryk forbyttet. Man kan heraf nok slutte, at det at bære paryk har været ganske almindeligt blandt håndvær­ kere. Med hensyn til kården var det lidt anderledes. Således blev det i 1674 bestemt, at tilrejsende svende ikke måtte bære kårde. Skikken var kommet fra Tyskland, og man havde gennem årene gang på gang søgt at forbyde den, men svendene blev ved at følge den gamle skik.

T ø m rersven d en e i g a m le d a g e fo r s to d at klæ d e sig m e d m a n er: P a ry k p å h o ved et og kå rd e ved siden. D e ska l n o k h a ve set u d o m tre n t so m her, n å r d e g ik til fe s t m ed d eres dam er. 23