Hustømrerforeningen300År_1691-1991

1691 var det gamle laug delt op i to: Det ene for mestre, det andet for svende, men så streng som opdelingen i vore dag har det nok ikke været. Men svendene fik efter den nye forordning ret til egne forsamlinger og eget herberge. Forud­ en at værne om svendenes ret til og ærlig betaling for deres arbejde, virkede lauget som en art hjælpekasse - en sy gebøsse, det vil sige, at alt kontingent og bøder gik til hjælp for syge tømrersvende. Det kunne nok gøres nødig på et tidspunkt, hvor der ikke var noget, som hed almen sygekasse. Som allerede beskrevet havde svendene ligfølgeligt og pligt til at møde ved ildebrand. Tømrersvendene havde også fået tilladelse til at anskaffe eget herberg, men der skulle gå mange år, før tanken virkeliggjordes. 5 . ja ­ nuar 1771 købte svendene ejendommen Adelgade 27 i København. Lidet anede man dengang, hvor mange år denne ejendom skul­ le give husly såvel til tømrersvendene som til mange andre håndværkere. Adelgade 27 be­ stod af forhus, sidehus, tværhus og dertil en stor indhegnet haveplads. Købesummen var 6000 rigsdaler, en dengang betragtelig sum. Svendene gik igang med at indrette herberge og amtssal, og den 2 3 . maj 1771 blev det gamle laugsskilt flyttet fra de lejede lokaler i Tomebuskegade til Adelgade 2 7 . En udvi-

H u stø m rerfo ren in g e n s in sig n ie r: L a u g ssk ilt o g fa n e ­ sp id s.

delse i Adelgade fulgte ret snart efter, idet lauget købte nabohuset ud mod Adelgade til en pris af 930 rigsdaler. Men det nyerhverve­ de hus var gammelt, det blev revet ned sam­ men med forhuset til nr. 2 7 , og man gik igang med et nybyggeri, der stod færdigt i november 1800 . Det havde kostet 7 000 rigsdaler, men nu havde de københavnske tømrersvende der­ med også fået standsmæssige lokaler til her­ berg og møder.