Hustømrerforeningen300År_1691-1991

gang. Der har sikkert også været spillemænd til stede, som spillede op til dans. I 1626 fik oldermandens kvinde 5 mark af laugskassen til et par sko, i 1628 fik den såkaldte stolsbroders kone også penge til sko. Stolsbroderen var en slags skaffer, og hans kone har sikkert gået til hånde ved serverin­ gen og har fået nye sko i stedet for dem, der er slidt op i tjenesten. I 1647 købte tømrerlauget eget hus i Peder Hvidtfeldts gade i København, pris 550 slette dalere og 2 rosenobler, hvoraf de 150 daler og de to rosenobler skulle betales straks. Rest­ beløbet forrentedes med 6 pct. Mestrene i lauget var omhyggelige med at kontrollere, om nye medlemmer nu også hav­ de lært håndværket på behørig måde. Knapt så strenge var man med sanktioner, hvis det ikke var tilfældet. En udenlandsk svend, der i 1625 „blev indlyst“ i lauget, betalte herfor en ungarsk gylden, men lovede samtidig at be­ vise sit lærebrev til Skt. Hansdag 1627 . Det gjorde han imidlertid ikke, og to mestre blev sendt til ham for at nedlægge forbud mod hans arbejde noget sted. Samtidig tog de hans værktøj fra ham. Men i 1629 slap han for videre tiltale mod at give lauget en tønde øl.

for lange tider ud i fremtiden, så man kan nok tvivle om kvaliteten. Morgenmaden har utvivlsomt bestået a f sild - saltet eller speget - brød, måske grød og øl. Der skulle gå endnu et århundrede, før kaffe og the holdt sit indtog, og så var det endda dyre sager, som man ikke uden videre kunne regne med, at svendene fik del i. Brødet var ofte blandet a f byg og rugmel, bygmelsbrød ken­ der nogle nulevende danskere i dag fra de hårde krigsvintre med misvækst. Knækbrød, der var kendt i det øvrige norden, blev i Danmark hovedsagelig kun bagt til flåden, fordi det modsat andet brød kunne holde sig i år. Søndag, tirsdag og torsdage var såkaldte kød­ dage, hvor det var slagterne, der forsynede husholdningen, de øvrige dage var fiskedage. Fisk var et langt vigtigere levnedsmiddel den­ gang, end det er i dag, og det var navnlig tørret fisk, der blev fortæret, torsk, hvilling, flynder o.s.v. Men først og fremmest fortærede man sild i store mængder, morgen, middag og aften. Man kan også her tvivle om kvaliteten, for dengang forsynede man sig ofte for et år ad gangen, og det eneste konserveringsmiddel, man havde, var salt. I lauget var det stadig øllet, der var den fore­ trukne drik, sommetider dog lidt vin og ved sjældne lejligheder brændevin. I 1646 blev der ved en laugsfest trakteret med piber - sandsynligvis kridtpiber - samt tobak, noget der endnu var forholdsvis nyt. Kvinder spillede en ikke ringe rolle i laugene. Som allerede fortalt kunne tømmermænds enker uden videre fortsætte som „laugs- brødre“ , men kvinderne havde også - i 1630 f.eks. - deres egen oldermand, der „skulle tjene dem“ som ærligt og ret er“ Hvert år - ved oldermandsskiftet - holdtes det såkaldte kransøl, hvortil kvinderne også har haft ad­

18