Hustømrerforeningen300År_1691-1991

svende og en dreng. Kunne han ikke klare arbejdsopgaverne med dem, måtte han bede en laugsbroder om hjælp. Det står stadig uklart i hvor stort omfang, svendene havde bolig og kost hos mesteren. Men at ordningen fandtes, ved vi, for i skråen siges, at svenden ikke „må klage over hus­ bonds eller madmoders øl eller mad“ . Over­ trædes dette kan svenden idømmes bøde, og kan han ikke betale, kan han hensættes på vand og brød i to nætter og dage. Med hensyn til bolig ved vi ikke meget, men det er dog mestrene, der skal sørge for logi til fremmede svende, der kommer til Køben­ havn. Forlader en svend i „utide“ sin mester, kan han idømmes en stor mulkt, og tilsvarende kan der idømmes bøder, hvis han snupper sig en fridag. For lærlingene er der en række bestemmelser, f.eks. at læretiden nu er to år mod tidligere eet, men drenge må „ikke bru­ ges til andet end håndværket til drengens forbedring vedkommer“ . Efter læretiden skal der udstedes lærebrev. Laugene var - som beskrevet - fælles for

mestre og svende, men det var mestrene, der bestemte. Svendene har i mange tilfælde boet og er blevet bespist hos de mestre, de arbejde­ de hos, og der har som følge af de strenge laugsartikler om tugt og orden ikke været mange muligheder for at beklage sig over tidens hårde forhold. Arbejdstiden var, så vidt vi ellers kan følge den, fra kl. 5 morgen til kl. 21 aften. Denne arbejdstid er i hvert fald i sommermånederne blevet fulgt. De lyse timer skulle udnyttes. Svendenes sengetid var fastsat til kl. 2 2 . K la­ ger over kosten eller logiet var simpelthen forbudt. Mestrene bestemte også, om en svend skulle have lov til at gifte sig. Øllet flød i hine tider ret rigeligt, men det var om at holde måde - i hvert fald for svendene - for drak de sig fulde, kunne lauget straffe dem, og for en blå mandag var bøden høj. På sild og brød Kosten har i mange tilfælde sikkert været ensformig. Brød var dengang som nu et ho­ vednæringsmiddel, men ofte blev brødet bagt

17