HøretOgOplevet_1896-1920

87 sterium Zahle, og da vi paa Rigsdagen fik at vide, at det var Mini­ steriets Mening at afholde Valg, naar Rigsdagssamlingen var sluttet i Foraaret 1910, var vi indenfor Venstre saavel i Reformpartiet som i det moderate Venstre klar over, at nu gjaldt det om saa vidt mulig rundt om i Valgkredsene ikke at faa to Venstrekandidater op imod hinanden, for at ikke de Radikale eller Socialdemokratiet skulde erobre alt for mange Mandater. Der blev valgt et lille Udvalg paa seks Medlemmer, to fra det moderate Venstre, to af Venstrereform- partiet og to af os, der tidligere havde tilhørt dette, men selvfølgelig var gaaet ud af dette paa Grund af Uenighed om Forsvarssagen. Jeg blev Medlem af dette Udvalg, og vi gennemgik Stillingen i alle de Valgkredse i Landet, hvor der kunde være Tale om, at de Radikale eller Socialdemokratiet kunde tage Kredsene, saafremt der blev opstillet to Venstrekandidater. Jeg vidste selvfølgelig saa meget om Stillingen i Nørresundbykredsen, at jeg var klar over, at hvis jeg blev opstillet ved det forestaaende Valg, vilde man fra deres Side, der holdt paa P. P. Pinstrup, ogsaa opstille ham. Jeg sagde derfor straks i Udvalgsmødet, at jeg var villig til at trække mig tilbage som Kandidat ved Valget og haabede paa, at det vilde lykkes for mig at faa Pinstrups Folk, der forøvrigt var mine tid­ ligere Meningsfæller, til at indse Nødvendigheden af, at de ogsaa opgav at opstille P. P. Pinstrup. Jeg indbød samtlige mine Stillere — 50 ialt — til et Møde i Nørresundby og bad Pinstrup om at gøre det samme. Mødet blev afholdt, og det lykkedes omsider at naa til Enighed om, at hverken Pinstrup eller jeg skulde være Kandidater ved det forestaaende Valg. Der blev nedsat et Kandidatudvalg bestaaende af lige mange af hver af de to Grupper, der fik til Opgave at finde en Samlingskandidat. Det blev Højskoleforstan­ der Søren Frederiksen, Støvring, som da ogsaa blev valgt. Niels Neergaard havde som Finansminister anmodet mig om at overtage Stillingen som administrerende Direktør i Hypothekbanken efter tidligere Finansminister og Konseilspræsident Hørrings Død. Han var udnævnt som administrerende Direktør af daværende Fi­ nansminister Vilhelm Lassen. Statsgældsdirektør P. O. A. Andersen °g jeg var »kontrollerende Direktører«, saa helt ukendt med Ad­ ministrationen af Hypothekbanken var jeg ikke. Jeg forberedte mig i mine Tanker paa at tage Afsked med det politiske Liv og var i Grunden ikke ked af det. Arbejdet som administrerende Direktør i Banken optog mig mere og mere. Man havde ret naturlig efter

Made with