HøretOgOplevet_1896-1920

8 8

Hørrings Død, og hvor Statsgældsdirektøren var konstitueret som administrerende Direktør, lagt til Side de vanskelige Sager. Det var navnlig Tiendebankssager, der laa og ventede paa en ny admini­ strerende Direktør. Hypothekbanken er jo ogsaa Tiendebank og i flere Aar, efter at Loven om tvungen Tiendeafløsning var gennem­ ført, bestod den administrerende Direktørs Arbejde i at træffe Af­ gørelse i de Sager, der ikke var lige ud ad Landevejen. Da Vælgermøderne forud for Valgene i 1910 begyndte, viste det sig hurtigt, at der, navnlig i Jylland, kom Ønsker frem om at faa tidligere Ministre tilkaldt til mange Møder. Redaktør Bertel Jensen i Aarhus fungerede dengang som en Slags Sekretær for Venstre i Jylland, og jeg blev af ham ofte ringet op for at hjælpe til ved Fremskaffelse af Talere. Naar disse var bosat i København eller i Nærheden, var det naturligvis lettere for mig at faa Forbindelse med dem eller i hvert Fald deres Hjem, end det var for Bertel Jensen. Af Bertel Jensen havde jeg faaet Oplysning om, hvor og til hvilke Tider den paagældende Venstretaler ønskedes. Som Regel fandt jeg ham, og naar jeg fik Besked om, hvorvidt den Paagældende kunde komme til det omhandlede Møde, telefonerede jeg til Bertel Jensen og gav ham Besked om Resultatet. Det var helt fornøje­ ligt paa den Maade at være med i Agitationen ude i Landet. Jeg havde paa Forhaand sagt Nej til enhver Anmodning om at komme ud til Vælgermøder, dels fordi jeg ikke ønskede det, og dels fordi Arbejdet i Hypothekbanken lagde fuldt Beslag paa min Tid. Det føromtalte Udvalgs Arbejde lykkedes altsaa godt. Venstre kom ind som Flertal i Folketinget. Zahle indgav Ministeriets Afskedsbegæring til Kongen, der opfordrede Klaus Berntsen til at danne Ministerium, hvilket han nu paatog sig. Jeg blev opfordret til at overtage Inden­ rigsministeriet, men inden jeg fortæller herom, finder jeg det rigtigt at give Oplysning om hele Albertisagen, da jeg mener herom at kunne fortælle adskilligt, som ikke hidtil er oplyst.

Made with