HøretOgOplevet_1896-1920

30

tusministeriet, da han kendte noget til mine Skole- og kirkelige Interesser. Anders Nielsens Forslag om at vælge tre Ordførere vandt Tilslutning hos alle, men Anders Nielsen ansaa det dog for rig­ tigst, at der blev stemt skriftlig. Vi fik altsaa Stemmesedler til tre Navne. Biem og jeg fik alle tilstedeværendes Stemmer, men som tredie Ordfører havde Zahle en Stemme mere end Gustav Philipsen til stor Overraskelse i hvert Fald for os, der havde stemt paa Philip­ sen. Om Anders Nielsen paa Skriften kunde se, hvem der havde stemt paa Philipsen, og hvem der havde stemt paa Zahle, har jeg aldrig faaet at vide, han stak Stemmesedlerne i Lommen, og de blev sikkert tilintetgjort. Zahle deltog ikke i dette Møde hos Formanden, saa nogen endelig Fordeling af Paragrafferne paa Finansloven fandt ikke Sted, men jeg fandt dog Anledning til at gøre opmærksom paa, at jeg syntes, jeg burde have et Ministerium mere end Kultusmini­ steriet. Det vilde efter min Mening se for mærkeligt ud, om jeg kun havde Kultusministeriet. Ved den endelige Afgørelse fik jeg for­ uden Kultusministeriet tillige Finansministeriets Indtægtsside. Der var i den gamle Rigsdagsbygning stillet to Værelser til Raa- dighed for Ordførerne ved Siden af det Værelse, hvori Finansudval­ get holdt sine Møder. Da vi var tre Ordførere, blev det største Væ­ relse bestemt til Ordførerværelse for de to af os. Det blev Zahle og mig, der skulde dele Værelse sammen. Der var to Vinduer i Værelset, og der blev anbragt et Skrivebord ved hvert af Vinduerne. I Værelset var Boghylder med samtlige Bind af Rigsdagstidender og Lovtiden­ der, saa man behøvede kun at rejse sig fra Skrivebordet og gaa hen til Boghylden for at tage det eller de Bind frem, man havde Brug for, og det var ofte, man havde Brug for at gaa undertiden langt tilbage for at finde netop det, der i det givne Tilfælde skulde benyt­ tes. Der var anbragt Telefoner paa Skrivebordene, saa det var let at komme i Forbindelse med de forskellige Værelser paa Rigsdagen, der allerede dengang havde sin egen Telefoncentral, som ogsaa kunde bruges ud i Byen eller til andre Dele af Landet. Zahle og Biem benyttede sjældent Ordførerværelserna, saa jeg havde som Regel Værelserne til Disposition for mig alene. Det var en meget interes­ sant Beskæftigelse som Ordfører at sætte sig ind i, hvad der var sket under tidligere Forhandlinger, hvilke Udtalelser der var faldne, og hvilke Beslutninger der var truffet ved de foregaaende Aars Be­ handling af de paagældende Bevillinger. Men det kostede ikke lidt Arbejde. Jeg prøvede en Tid at spise i det Pensionat, hvor jeg boede: