HolgerBegtrupsLevned_II

94 En anden Mand, som jeg talte med om mine Planer, gav mig et virkelig godt Raad. — Det var Lille Ole eller »Bitte Wolle« fra Mors. Han var en lille skrutrygget, halvblind og mager Person, som vandrede vidt om til grundtvigske Venner i Jylland og var til megen Velsignelse, hvor han kom, da han var en sjælefin, alvorlig og frisindet Mand med god Forstand paa Menighedslivet og Menneskelivet. — Det var en Ære at faa ham i Besøg, for han kom kun til dem, som han ansaa for virkelige Venner af den gode Sag. De eneste Fordringer, han stillede til Værtskabet, var god Kaffe i en stor Kop og ægte Smør. Ellers var han saa nøj­ som som nogen. Men han var i aandelige Spørgsmaal lige saa kritisk som Præsten i Gylling. — Naar han stod i sin blaa Lærredsbluse, støttet til en Stoleryg, som han lige kunde løfte Hovedet over, kunde han sige mange klare og myndige Ord, som det nok var værd at lægge sig paa Sinde. Da jeg en Gang fik Besøg af ham i Askov, sagde jeg, at jeg stundom var lidt bange for mit store Forehavende. Men Ole svarede: »Du skal lægge Mærke til, hvad du har Lyst til, naar du er glad, og det skal du gøre!« Noget senere, da jeg var i Gang med Skolens Grund­ læggelse og fortalte ham om de mange Besværligheder, jeg havde dermed, sagde han blot: »Nu gælder Ordet: Hold ved, Christian!« — Disse to Raad var mig til Hjælp, hvert paa sin Maade. Hverken Fraraad eller Tilskyndelser havde dog nogen væsentlig Indflydelse paa min Beslutning i denne Sag. Jeg mærkede, hvad jeg paa en helt anden Maade havde erfaret, da det gjaldt, om jeg skulde være Politiker eller ej, at en Mand i saadanne Øjeblikke udelukkende er henvist til sig selv og sin Gud. — Selv min kære Hustru lod mig ene om Afgørelsen. Hun vilde selv helst være blevet i Askov, hvor vi levede saa godt med vore Børn og Venner. — Gode Kvinder er vist ofte stærkere bundne i Livsforholdene end