HolgerBegtrupsLevned_II

95 Mænd med Fremdrift i. — Men hun søgte paa ingen Maade at hindre min Plan om den store Flytning. I den første Tid paa Frederiksborg Højskole, hvor hun fik en stor og travl Gerning, længtes hun tit tilbage til Idyllen i vort Askovhjem. Men lykkeligvis blev hun snart glad ved Livet og Arbejdet paa vor egen Skole. — Særlig er jeg taknemlig for, at hun saa godt forstod at værne om Hjemmets Fred for vore Børn midt i det store »folkelige« Liv, som Højskoleforstanderfolk maa føre. Men samtidig voksede hun hurtig til at fylde Pladsen som Husmoder for Ungdomsflokken paa Skolen, — uden at blive unaturlig eller nervøs derved. Hun var den rette Ballast i Skuden, som jeg nu fik at føre. Var det i visse Maader svært for os, og især for min Kone, at blive rykket op fra Askov, saa fik vi ogsaa at mærke, hvor ondt det gjorde vore Venner derovre at skulle skilles fra os. — »Bedstemor«, Fru Wagner, skal have sagt, at ved vort Bortrejse »gik Smilet bort fra Askov Højskole«. Og det kan være sandt, at det lyse og muntre hos mig var et Solskin for de andre, mere alvorlige Askovfolk. — Mit Skolearbejde var ogsaa vokset til at betyde saa meget for Eleverne, at jeg maatte efterlade et Savn ved min Bortrejse. Jeg havde vel skuffet det Haab, Schrøder satte til min historiske Dansk­ undervisning, men jeg var blevet en Lærer i Verdenshistorie og dansk Digtning, som de Unge gerne hørte. — Ved at tale om Luther og Grundtvig havde jeg imidlertid traadt Schrøder i Bedene, og han sagde da ogsaa ved min Afrejse, at det var en Lettelse for ham igen at blive ene om disse Emner. Men for Fru Schrøder var det svært, at jeg vilde forlade Askov. — Hun og hendes Mand havde Kærlighed til Høj­ skolesagen i hele Norden. Men det var særegent for dem, at Askov Højskole gik foran alt i deres Syn paa Folke­ oplysningen. Hvem der kunde og vilde hjælpe dær, om