HolgerBegtrupsLevned_II

93 egentlig, at hun var endnu mere kritisk end ham. Jeg har ingensinde som voksen Mand faaet saa mange drøje Sand­ heder at vide om mig selv som hos disse to. Men jeg tog imod dem med Taknemlighed, fordi jeg følte, at de begge havde et godt Vennesind imod mig, og jeg svarede kun lidt igen, fordi jeg havde mest ud af Samværet ved at lytte til deres Ord. — Hvor blev jeg glad, da Otto Møller en Gang ved Afskeden i Forstuen sagde til mig: »Jo mere jeg lærer Dem at kende, des mere kommer jeg til at holde af Dem trods alle Deres gale Meninger!« Det var en velgørende Modsætning til Livets Larm uden­ for at være i den stille gamle Præstegaard, hvor de to levede helt alene. Og det var i Sandhed opbyggeligt at sidde i Gylling Kirke og lytte til Otto Møllers vise kristelige Taler. Da jeg engang spurgte ham, om han syntes, jeg skulde begynde en Højskole i Nordsælland, svarede han: »Næ, De maa hellere blive Præst! En Højskoleforstander skal idelig farte rundt for at faa Elever. Og naar han saa har faaet dem, maa han svandse for dem, for at de ikke skal rejse igen. Han kan jo næsten ikke sige dem en ubehagelig Sand­ hed, naar han da ikke har privat Formue som Jens Nørre- gaard. Vi Præster er anderledes frit stillede. Vi har vort faste Embede at leve af og kan sige, hvad vi vil, uden at nogen kan gøre os noget derfor.« — Da jeg indvendte, at jeg ikke følte Kald til Præstegerningen, svarede han: »Kald, det kunde man tale om i Aposteltiden. Nu maa det være nok, at De er theologisk Kandidat, for at søge Embede. Hvad De skal sige som Præst, det kommer nok, naar De først er blevet det.« »Men« — føjede han til med sit lune Smil, — »det er formodentlig at slaa Vand paa en Gaas, at raade Dem fra det, som De er opsat paa.« — Senere, da jeg havde faaet min Skole i Gang, glædede han mig dog ved at sige: »Det er vel nok alligevel den rigtige Bestilling, De er kommet i !«