HolgerBegtrupsLevned_II

92 Om Grundtvig var vi heller ikke helt enige. Han beundrede ham ganske vist meget højt, men holdt ikke af at blive kaldt Grundtvigianer. Efter hans Mening faldt Grundtvigs bedste Tid imellem 1830 og 1840. Fra sine Studenterdage havde han faaet Modvilje imod den Dyrkelse, som »den Gamle« efter hans Mening var Genstand for især blandt de kvindelige Vartovgængere. Og han fortalte med drastisk Lune om sit sidste Besøg hos Grundtvig i Midten af Treserne, med skarp Kritik af hans tredje Hustru. Men i Dybet af sit Sind hyldede han dog Grundtvig som den store Mester og var især inderlig fortrolig med hans kristelige Digtning. Derom havde vi man­ ge lærerige Samtaler. Al hans Kritik, som næredes af hans tilbagetrukne Ensom­ hed, var blandet med en velgørende Humor. Da jeg engang sagde til ham, at han dømte ensidig, svarede han med et lunt Smil: »Ja, det kan gerne være. Men der er jo saa mange, der trækker til anden Side. Saa kan det jo være godt, at jeg gør det modsatte for at faa Folk til at gaa midt paa Vejen!« — Gennem Kritiken kom vi ind til dybere Lag i hans Tankegang, og her viste han et overraskende Frisind, som ikke er kommet frem i hans offentlige Skrifter. Da han engang i en af sine Bøger havde fintet til mig, fordi jeg havde sagt, at Loven kom os Nutidsmennesker nærmere gennem Tolstoys og Ibsens Skrifter end ved Læsningen af Mo­ sebøgerne, søgte jeg at forsvare mig med, at jeg ingenlunde vilde tilsidesætte Jødernes hellige Lov. Dertil svarede han: »Naa, jeg troede ellers, at De foretrak de nye Moralister. Og det kan der jo for Resten godt være nogen Grund til.« Om V. Brücker, som i flere Henseender byggede videre paa Otto Møllers radikale Tanker, sagde han: »Der er jo noget i, hvad Brücker skriver. Men han er en Gavflab i den Maade, han siger det p a a !« Naar vi fra Studerekammeret kom ind i Dagligstuen, tog hans forstandige Hustru Del i Samtalen, og jeg syntes