HolgerBegtrupsLevned_II

91 Min Sans for det personlige som Kærnen i Menneskelivet fik her en dyb Næring. Og det gjorde intet Skaar i min Opbyggelse, at han tit kritiserede mig meget strengt. Det var som at komme til Skrifte at sidde hos ham. Han dadlede mig, fordi jeg var Bergianer, fordi jeg var lunken i Forsvars-

Otto Møller. sagen, og fordi jeg var saa optaget af Georg Brandes’ falske Lærdomme. Han sagde rent ud, at vi Højskolemænd gjorde mere Skade end Gavn ved vort Rejseri i Landet. — Da han en Aften havde gjort mig den sjældne Ære i For­ samlingshuset at overvære mit Foredrag, der handlede om Hostrup, som nylig var død, sagde han bagefter til mig: »Hvad tror De, Hostrup vilde sige til en saadan Lovtale? De malede ham jo af som en ren Lysengel. Men det var han ingenlunde. Han tog det letteste hos Grundtvig og gik uden om Livets strenge Alvor, som om vi kunde spasere gennem grønne Enge lige ind i Himlen!«