HolgerBegtrupsLevned_II

90 Naar jeg ser mine Dagbøger efter, faar jeg Indtryk af, at jeg aldrig har ført et saa virksomt Liv som i Midten af Halvfemserne. Men dengang stod jeg jo ogsaa paa Midten af min Løbebane efter Aar at regne. Foredragsrejserne var vel ikke alle frugtbare for mig, og jeg frygter for, at der var en Del Avner mellem det Korn, jeg strøede ud. Men de gav mig Kendskab til mangfoldige folkelige Kredse i Landet og til en Del af deres bedste Hjem, som jeg maa være meget taknemlig for. Det er jo i Virkelig­ heden Vennelaget ud over Landet, som er den bærende Kraft i Højskolens Virksomhed og det levende Grundlag for dens folkelige Forkyndelse. Blandt de mange Enkeltmænd, som jeg paa mine Rejser gjorde Bekendtskab med, maa jeg fremhæve Præsten Otto Møller i Gylling. — Han tog sig ikke af Sognets Foredrags­ forening og var meget skarp i sin Dom over det travle Foredragsholderi. Men da andre indbød mig som Taler i Gylling Forsamlingshus, tog han dog venligt imod mig som Gæst i den hyggelige Præstegaard, hvor han levede et stille Liv sammen med sin kloge Hustru. — Første Gang jeg kom der, blev jeg næsten overvældet af at staa i den Mands Studerekammer, hvis Skrifter havde betydet saa meget for mig fra den Tid, jeg paa Højstrup havde faaet dem at læse. Jeg kunde ikke lade være at give min Følelse derved et stærkt Udtryk. Otto Møller svarede d e rtil: »Saadan noget har De i Grunden ikke Lov til at sige til mig!« Men jeg følte dog, at min Hjerteudgydelse ogsaa straks aabnede hans Hjerte lidt for mig. Det var et mærkeligt Venskab, der opstod imellem os i de følgende Aar, da jeg tit kom i Besøg hos ham. Der er ingen Mand, jeg har lyttet til med mere udelt Opmærksom­ hed. Vi førte timelange Samtaler i hans hyggelige Stue med de mange Bøger og den tæ tte Tobaksrøg. Hvad han sagde, fik en særegen Vægt for mig, fordi jeg bar Ærefrygt for ham.