HolgerBegtrupsLevned_II

87 Nu var han altsaa død, min Ungdoms elskede Lærer. Men Budskabet derom vakte alle mine rige Minder fra de svundne Aar, hvori jeg havde lyttet til hans Tale i Kirken og ved Folkemøder i Nordsælland. — Jeg gik i de følgende Dage i en dejlig sammenhængende Drøm derover. Det var, som om jeg igen kom ind i Frederiksborg Slotskirke for at høre ham og bagefter vandrede i Skoven deroppe. — Aldrig har Minder haft en saadan Magt over mig. Og i denne Stemning undfangedes den Tanke hos mig, at det nu var Tiden, da jeg skulde tilbage til Nordsælland for at fort­ sætte den folkelige Gerning, Hostrup havde øvet dær. Mine Forældre var i 1889 flyttet fra Birkerød til Frede­ riksborg Nyhuse. Mine Besøg hos dem havde ogsaa vendt mine Tanker imod det Sted. — Min kære Far døde fredeligt, i sit 83. Aar, i Marts 1892 efter at have givet mig sin Vel­ signelse. Han sagde til mig i vor sidste Samtale: Ligesom Jesus mødte mig, da jeg var et ubevidst Barn, og ved sin Haand førte mig ind i Guds Rige, saaledes er jeg forvisset om, at han vil møde mig, naar Bevidstheden slipper op, og jeg skal gaa gennem Dødens Skygger. Hans Haand vil holde mig fast og føre mig ind i hans Faders Hus. — Det havde glædet ham, at jeg opgav at blive Politiker. Han oplevede ikke, at jeg blev Højskoleforstander i vor fælles Hjemegn, derimod sagde han til mig, at jeg nok en Gang vilde blive en god Præst. Efter Fars Død flyttede Mor ind i en mindre Lejlighed, som laa i Mørkegade i Hillerød. Og her fandt jeg et hjemligt Tilhold, hvor Planerne om den ny Højskole kunde drøftes i de rette Omgivelser. — Hostrups Eftermand i Hillerød, Slotspræst Bernhard Paludan-Miiller, hørte til Mors gode Venner. — En Dag forelagde han mig det Spørgsmaal, om der ikke burde oprettes en Højskole i Frederiksborg Amt. De Højskoler, som før havde været der, var alle gaaet i Staa. Morten Pontoppidan var flyttet fra Hjørlunde, og