HolgerBegtrupsLevned_II

86

et dybere Tonelag end før, men hans Ord var i den samme Rytme, som jeg saa tit havde lyttet til. Det ydre viste, at han var blevet en gammel Mand. Men Talens Indhold var baaret af det samme friske Liv som. før. Han begyndte med at sige: Jeg har et godt Haab for min Søns Skole og for Højskolesagen i det hele. Ja , mit Haab for det danske Folkeliv er ikke svækket med Alderen. Det er tværtimod vokset gennem min Deltagelse i Folkets Skæbne i de skiftende Tider. — Det er gaaet dermed som med Bøgen i vore Skove. Hver Gang vi har oplevet store Trængsler, i 1864, i 1866 og nu sidst under Provisorierne, har det vel haft Løvfaldstider. Men altid er der groet ny Kviste frem, hvor dets gamle Blade faldt. Og jeg tør sige, at det nu ved mit Livs Ende staar med bredere Krone og kraftigere Løv, end da jeg var ung. Men som det gaar med mit folkelige Haab, saaledes ogsaa med mit kristelige. Haabet følger mig ind i Døden, og jeg er forvisset om, at det vil blive ved at vokse i al Evighed. — Det er en Mis­ tydning af Apostelens Ord, naar det hedder i en af vore Salmer, at »Tro og Haab forgaar, men Kærlighed bestaar«. — Det er kun Troens Blindhed, der forgaar, men Troen selv paa Guds Faderlighed vil vare til evig Tid. Og det er ligedan med vort Haab. Naar vi efter Døden har faaet alt det opfyldt, som vi haabede her paa Jorden, vil der vækkes et nyt og større Haab i vort Hjerte. — Saligheden er ikke en Hvile i det vundne. Den er et Liv, som altid vokser. — Og naar man saa vil spørge mig, hvorledes dette kan tænkes, saa peger jeg paa Gud Faders grænseløse Kærlighed og siger, at det er det evige Livs Indhold, at vi vokser fra Haab til Haab altid dybere ind i hans Faderfavn! Jeg har aldrig hørt en frejdigere Forkyndelse af Menneske­ livets evige Vækst, og det er skønt at tænke paa, at dette Vidnesbyrd blev det sidste, Hostrup kom til at aflægge for vort Folk, inden han lukkede sine Øjne.