HolgerBegtrupsLevned_II

hans Eftermand, Jens Jørgensen, beredte sig til at drage over til Amerika, hvor han blev en anset Præst i den danske Kirke. Men Paludan-Miiller mente, at det for Kristenlivet i Nordsælland vilde være gavnligt, om en god folkelig Op­ lysning kunde berede Sindene for Præsternes Tale i Kirkerne. — Jeg gav ham Ret, og da han spurgte, hvor en saadan Højskole burde lægges, svarede jeg uden Betænkning: Her ved Hillerød, der fra gammel Tid er Kulsviernes Samlings­ sted. — Men da han videre spurgte, om jeg da vilde oprette en saadan Skole, turde jeg endnu ikke give noget afgørende Svar derpaa. Imidlertid groede Tanken i mig fra Dag til Dag. — Hjemme i Askov var jeg paa den Tid stærkt optaget af et bogligt Arbejde. Fru Maren Berg og hendes Sønner havde opfordret mig til at skrive Bergs Levned, og det havde jeg lovet dem. 7— Det var især hans hidtil temmelig ukendte Ungdomsliv, jeg havde Lyst til at skildre, og Forarbejderne dertil sysselsatte mig meget. Paa mine Foredragsrejser i Nordvestjylland samlede jeg Stof ved at udspørge Bergs endnu levende Søskende og andre Paarørende i Lemvig- egnen. Jeg opsøgte ogsaa de gamle Lærere, der havde været hans Kammerater paa Ranum Seminarium i 1848—50. Saaledes fik jeg samlet en Mængde Oplysninger, der ellers vilde være gaaet i Graven med hans samtidige. Men denne Syssel med Bergs Liv og Gerning førte ogsaa mine Tanker til Nordsælland, hvor han i min Ungdom havde øvet en stor politisk Vækkergerning. — Selv om denne ikke betød saa meget for min Sag som Hostrups folkelige Arbejde, var der dog Sider af den, der havde Tilknytning til mine Højskoleplaner. Det blev da ogsaa blandt Venstre- mændene i Amtet, at den ny Skole fik sine fleste Venner, mens Højremændene i Begyndelsen saae med Mistillid paa mit Forehavende. De tænkte vel (med Urette), at en Folke