HolgerBegtrupsLevned_II
81 stor, at dette Spørgsmaal efter Sandsynlighed vilde ligge for i den første Snes Aar. Dertil kom, at Skolen i 1890 havde faaet en ny Lærer, Jacob Appel, der blev gift med Schrøders Datter Ingeborg, og som snart viste Evner, der maaske gjorde ham bedre egnet end mig til at forestaa Askov Højskole, naar Schrøder faldt fra. Desuden troede jeg, at jeg i Grunden passede bedre til de almindelige Højskolers Læreform end til den udvidede Højskoles, og heri blev jeg bekræftet ved en ny Oplevelse, som jeg havde i 1892. Først i Halvfemserne var jeg med til at danne en »Fore ning af Højskole- og Landbrugslærere«. Dens nærmeste Maal var at varetage Højskolernes økonomiske Interesser, men den stræbte ogsaa at blive til Gavn for Deltagerne ved at indrette korte Kursus i vore Feriemaaneder. Omtrent paa samme Tid sluttede de grundtvigske Fri skolefolk sig sammen i »Dansk Friskoleforening« med en lignende Arbejdsplan som Højskolelærerforeningen. I August Maaned 1892 holdtes der et Friskolekursus paa Ollerup Højskole, hvor jeg havde den Fornøjelse at være med som Lærer i Dansk og Literaturhistorie. Mer end Fore dragene betød de livlige Forhandlinger, vi førte om Aftnerne, og her blev Friskolesagen drøftet fra inderst til yderst. — Foreningens kloge Formand, Laurs Rasmussen fra Ringe, ledede disse Ordskifter'paa sin lune og sikre Maade. Men han havde svært ved at bjerge sig overfor den Kritik, der blev rettet imod ham fra forskellige Sider. Det var især de gamle fynske Friskolemænd, der saae ham paa Fingrene, naar han skulde gøre Rede for sine Forhandlinger med Myndig hederne om en lempelig Ordning af Tilsynet og Tilskuddet til Friskolerne. Mange af dem saae helst, at man gav helt Afkald paa Statens Hjælp, naar den i mindste Maade gjorde Indgreb i Skolekredsens Frihed til at ordne Undervisningen, Holger Begtrups Levned. II. 6
Made with FlippingBook