HolgerBegtrupsLevned_II

80 det sammen med, at jeg, i et vigtigt Øjeblik, ligesom anden Gang gjorde den til min varige Livsopgave. Da jeg kom tilbage til Askov, blev jeg varm om Hjertet ved den Glæde, mine Medlærere og Elever tydelig viste derover. Der kom en mere inderlig Strøm i mit Tankeliv, og jeg følte, hvorledes jeg aandelig groede derved. Jeg blev Højskolemand med Liv og Sjæl som aldrig før, og det kendtes vel nok paa min Tale til de Unge. Den Stilling en Højskolemand med gode Evner indtager i Samfundet, har saa mange Berøringer med andre aande- lige Virksomheder, at det let kan volde Fristelser for ham. For mit Vedkommende har jeg kendt dem i flere Retninger. Som jeg i de Aar blev fristet af Politiken, hvor en øvet Folketaler synes at være særlig heldig stillet, saa har jeg til Tider haft megen Lyst til at blive Præst for en fri Menig­ hed og til andre Tider været draget imod et studerende Liv med tilhørende Forfatterskab. — Det er de forskellige Sider af Højskolearbejdet, der kan give en saadanne Nykker. Men de overvindes let, naar man har Syn for det særlige Kald, der er givet en Folkeoplyser. Højskolegerningen har udviklet sig til et organisk Led af det danske Folkeliv. Og til den tør jeg anse mig for kaldet gennem hele min Livs­ førelse. Men dermed var det naturligvis ikke givet, at jeg paa Livstid maatte føle mig bundet til Arbejdet paa Askov udvidede Højskole. — Foreløbig slog jeg mig godt til Ro derved. Jeg mente, at jeg nu gjorde nogenlunde Fyldest, og at jeg efter Forholdene ikke godt kunde undværes, da jeg havde en vigtig Side af Undervisningen at varetage. Jeg forstod ogsaa, at der kunde aabne sig en større Virk­ somhed for mig i denne Kreds, naar jeg vilde give Tid. Schrøder lod mig undertiden ane, at han ikke var fremmed for den Tanke engang a t faa mig til sin Afløser som Skolens Forstander. Men Aldersforskellen imellem os var ikke saa