HolgerBegtrupsLevned_II

82

som de vilde. — Laurs Rasmussen søgte ogsaa at værne om denne Frihed. Men han maatte dog gøre visse Indrøm­ melser overfor Myndighederne, som han nu blev draget strengt til Regnskab for. Det var en Overgangstid i Friskolens Historie, hvor nyt og gammelt brødes paa alle Omraader. Nogle var inde paa, at der maatte tages mere Hensyn til det voksende Krav paa Kundskaber i Børneskolen, saa at man i den Henseende kunde staa Maal med den offentlige Folkeskole. Andre saae en alvorlig Fare for Livsoplysningen i dette Jag efter flere Fag og mere bogligt Arbejde med Børnene. — Friskolens rene Linjer blev især hævdet af de gamle Lærere, som havde gaaet i Skole hos C. Kold , og vi kunde takke dem for den gode Aand, der kom til at raade ved vore Stævner. Jeg tror, at mange unge Lærere fik bedre Syn for deres Gerning i den fri Skole ved at lytte til deres varme Vidnesbyrd. Jeg vandt i al Fald selv ved deres Ord og Omgang en meget bedre Forstaaelse af Friskolens sande Væsen, end jeg før havde haft. Der var en ung Mand, som jeg fik megen Fornøjelse af at være sammen med paa disse Friskolekursus, som fort­ sattes paa Ollerup og andre Højskoler i de følgende Aar. — Det var Jakob E. Lange, som dengang var Lærer ved Dalum Landbrugsskole, og som underviste i Plantelære ved Fri­ skolekursuset. Han var Søn af den frisindede Præst Morten Lange i Nyborg, der havde været en varm Forkæmper for den fri Børneskole. Efter sin Fars Død blev Jakob og hans Søster Johanne delvis opdraget af deres Moster, Hanne Bredsdorff, som blev gift med Friskolelærer Knud Larsen i Vormark. I deres Hjem blev Lange godt styrket i sin Kærlighed til Friskolen. — Som ung uddannede han sig uden om de sædvanlige Eksamensskoler. Botanik lærte han hos sin Farbror Professor Johan Lange ved Landbohøj­ skolen, og da han var blevet Havebrugskandidat, rejste