HolgerBegtrupsLevned_II

79 Venner. Men jeg er overbevist om, at jeg i Virkeligheden kom til at gøre dem en god Tjeneste dermed. — Hvis jeg var traadt ind i Folkethinget, vilde jeg vist være kommet i Vejen for den rolige Fremgang, som Bergs Parti i de følgende Aar fik under Ledelse af I. C. Christensen. Han var i mange Maader bedre egnet til Bergs politiske Arvetager end mig, — skønt jeg ikke dermed vil sige, at »Systemskiftet« i 1901 har svaret til, hvad Berg satte som Maal for sin folkelige Politik. — Det Haab, a t »Bønder og Arbejdere«, ja Friheds- mænd af alle Samfundslag, skulde enes om et virkeligt folkeligt Selvstyre, naar Grundloven var indsat i sin fulde Ret, blev jo ingenlunde opfyldt. Bergs Politik forsvandt i Grunden sammen med det 19. Aarhundrede. — Selv har jeg aldrig fortrudt, at jeg i 1891 trak Foden tilbage fra Døren til Thingsalen, og jeg har aldrig senere været fristet af de Tilbud, jeg har faaet, om at tage Del i det offentlige Liv paa anden Maade end som fri Folketaler. Det var en Guds Lykke, at jeg i sidste Øjeblik fik sagt et afgjort Nej til at blive Politiker, — en Guds Lykke, som jeg ikke havde gjort mig fortjent til ved at handle som en Mand med fast Vilje. — Jeg havde tværtimod i Afgørelsens Øjeblik svajet som et Siv, og der kan strengt taget ikke tales om et frit Valg fra min Side. Jeg fik ved denne Op­ levelse min Mening stadfæstet om et syndigt Menneskes Ufrihed. Men jeg regner det visselig ikke for et Spil af Tilfældigheder, som kom til at raade for min Skæbne. Der var god Mening i, hvad der skete med mig, men den skyldtes ikke mig selv. Det var den dybere Sammenhæng i Livs­ førelsen, som vandt Sejer, — ikke »Valgfriheden«, men den skjulte »Grundvilje« i mit Liv, som jeg maa takke for Sagens heldige Udfald. — Jeg tør føje til, at det Offer, jeg paa en Maade bragte ved at give Afkald paa en mere fremskudt offentlig Stilling, har lønnet sig godt. — Hvis jeg har ud­ rettet noget i min Gerning som Højskolemand, saa hænger