HolgerBegtrupsLevned_II

6 8 tilstede for at forsvare deres Politik. — Jeg var som Delegeret for Bække-Kredsen med til et saadant Møde for Vestjylland oppe i Skjern og tog trods min Ungdom dristig Ordet mod gamle Høgsbro, Holstein-Ledreborg og Harald Holm, der alle tre blev meget ærgerlige over min Optræden. — Grev Holstein slog sig for sit Bryst og sagde stærkt bevæget: »Jeg har gjort mere for Venstres Sag og liidt mere derfor, end Hr. Begtrup nogensinde i sit Liv kommer til!« — Harald Holm raabte til mig: »Saadan Tale havde jeg ikke ventet fra Askov Højskole!« — Jeg svarede ham: »Det, jeg her siger, kommer ikke fra Askov Højskole, men fra Ribe Amts 4. Valgkreds!« — Jeg kunde naturligvis ikke hamle op med de tre gamle Politikere. Men Flertallet i Forsamlingen gav mig stærkt Bifald, og de rejsende Herrer maatte sande, at i Vestjylland kunde de ikke rokke ved Bergs grundmurede Stilling. Berg var vistnok glad ved at have mig til Vaabendrager. Da vi i Juni 1888 var sammen i Vorbasse til en Hundred- aarsfest for Stavnsbaandets Løsning, sagde han spøgefuldt, a t nu kunde han jo godt indstille sine Rejser, da han havde faaet mig til Afløser. I September 1888 holdtes der et Venstre-Delegeretmøde for hele Landet inde i København. Der mødte tre fra hver Valgkreds og var i det hele samlet 300 Mand af Venstres forskellige Afskygninger. Jeg var en af de tre Delegerede fra Bække-Kredsen. — Da det blev vedtaget, at Rigsdags- mændene vel maatte overvære Møderne, men ikke deltage i Forhandlingerne, blev denne »Overrigsdag«, som nogle spotvis kaldte den, en Tumleplads for temmelig uerfarne Politikere, og det kan forklare, at jeg straks kom i første Linje som Ordfører for Bergs Tilhængere i Forsamlingen. — Skønt Berg dengang kun havde en halv Snes Partifæller i Rigsdagen, var omtrent en Tredjedel af Delegeretmødets Medlemmer trofaste Bergianere, og det blev derfor en vigtig