HolgerBegtrupsLevned_II

67 talte han med en mærkelig Ydmyghed. Han sagde, at jeg havde lovprist ham altfor meget i min Levnedstegning. »Mange af mine Venner vil være glade derved. Men hvad siger Hjertekenderen? Jeg veed nok selv, hvilken Synder jeg er.« Da Berg kom ud af Fængslet, blev han fejret ved mægtige Folkemøder, først af Københavnerne paa Marienlyst og bagefter af Jyderne i Kolding. Ved dette Møde var jeg med og glædede mig over, at Schrøder tog Ordet og holdt en Tale om den almindelige Valgrets Værd. Kort efter var Berg i Askov, hvor han tilfældigvis kom med til vor næstældste Datter Elisabeths Daab i Vejen Kirke. Han gik med op til Alteret for paa gammeldags Viis at ofre til Præsten Svejstrup og tog bagefter Del i Daabs- gildet, som holdtes i Skolens Øvelseshus. Min Mor, der var med som Fadder, blev vist lidt ængstet af at sidde ved Siden af ham. Men hun maatte dog indrømme, at han var en meget elskværdig Mand at tale med. Den følgende Vinter skilte Berg sig fra Venstres Flertal, da det slog ind paa »Forhandling« med det provisoriske Ministerium, mens han holdt paa den skarpe »Protest« efter O rdet: »Gaa aldrig paa Akkord med Uretten !«— Jeg stillede mig under denne Strid helt paa Bergs Side, og det voldte, at jeg fra nu af kom til at spille en vis politisk Rolle som en af Ordførerne for den Bergske Politik. Der var efter Udstedelsen af Provisoriet i 1885 dannet en stor Organisation af Venstremænd i alle Landets Valg­ kredse under Navn af »Den demokratiske Forening«. Hjemme i Ribe Amts 4. Valgkreds tog jeg Del i denne Forenings Dannelse og kom ind i dens Styrelse. Og dette førte mig snart videre ud i det politiske Liv. For at modvirke Bergs store Indflydelse blandt Vælgerne lod det forhandlende Venstreflertal afholde en Række saa- kaldte »hemmelige Delegeretmøder«, hvor dets Ledere kom 5*