HolgerBegtrupsLevned_II

69 Post, jeg fik, som deres Talsmand. — Der var omtrent lige saa mange »Høruppere« i Forsamlingen, og deres Ordfører var endda yngre end mig. Det var den 27-aarige Redaktør Vilhelm Lassen. Han var en Kamphane med Næb og Kløer, og den Orddyst, vi tog med hinanden, blev fulgt med Spæn­ ding af Tilhørerne. Men der var een Ting, vi enedes godt om. Det var at skjule for de mange gamle Venstremænd, der sad omkring os, at ingen af os endnu var Vælger! Jeg viste Evne til at sno mig i det livlige Ordskifte og svare rapt paa de Bemærkninger, der fremkom fra Tilhørerne. Men jeg skal ikke gøre mig til af den politiske Kløgt og Fasthed, jeg viste. Jeg havde sund Sans nok til at forstaa, at mit Partis eneste Maal maatte være at støtte Bergs vanskelige Stilling paa Rigsdagen. Derfor fremsatte jeg ingen Forslag paa egen Haand, men fulgte kun vor erfarne Førers Vink i saa Henseende. — Om Aftenen samledes Bergs Tilhængere i hans rummelige Lejlighed paa Marmor­ kirkepladsen, og dær forsynede han os med de Kugler, som jeg og andre skød ud ved næste Dags Møde. De københavnske Høruppere kaldte mig »Jesuitten«, og mange brave Grundtvigianere i Frede Bojsens Lejr blev harmfulde over min flotte Kampmaade. Men jeg tror dog, jeg vandt saa megen Respekt, at jeg fra den Tid regnedes for egnet til at komme i Rigsdagen. — Selv havde jeg imidlertid hver Nat, naar jeg vendte hjem til mit Logis, en temmelig daarlig Samvittighed. Jeg mærkede Farerne ved det politiske Liv. Det var, som jeg tabte Fodfæstet i den stærke Hvirvel, og jeg kom til at tvivle om, at jeg havde den Karakterfasthed, som betyder mere for en virkelig Politiker end et hurtigt Hoved og en væver Tunge. Fra Delegeretmødet gled jeg ind i det, som man kaldte »Venstres Overbestyrelse«, og som var sammensat af een Mand fra hvert af Landets Amter. — Vi mødtes adskillige Gange i Fredericia. Blandt de Ting, vi foretog os, var at