HolgerBegtrupsLevned_II

60 som nok kunde trænge til at faa poetisk Glans over sit alvorstunge historiske Arbejde. Det stemte ogsaa godt med min Udvikling fra Barndommen af at tale om dansk Digt­ ning. Men da jeg maatte gaa udenom de almindelige histori­ ske Tilstande, hvori Digterne levede, kom der til at mangle aandelig Sammenhæng i mine Krydstog paa det poetiske Hav. Jeg følte tit med Beskæmmelse, at jeg nærmest kom til at virke som Forlystelsesraad med mine spredte Taler, der var livlige og underholdende, men savnede historisk Ballast. Det utilfredsstillende herved førte mig til a t lægge mere Vægt paa den Foredragsvirksomhed, jeg drev i stor Stil udenfor Skolen, da jeg i de folkelige Forsamlinger kunde tale frit, om hvad jeg vilde. Men det siger sig selv, at disse Foredrag paa hundrede forskellige Steder heller ikke gav mig Lejlighed til noget samlet historisk Arbejde. — Mit Rejseri tog efterhaanden saaledes til, at det stjal en stor Del af den Kraft, jeg burde have anvendt paa Arbejdet der­ hjemme. Jeg mærkede med Fortrydelse, at flere af vore fremmeligste Elever kritiserede mig, fordi de syntes, at jeg tog mig det for let med de Foredrag, jeg holdt paa Skolen. — Noget af denne Kritik var dog uretfærdig. Der var adskillige, som mente, at jeg slet ikke forberedte mig til mine Taler. Selv Foredrag, som jeg i Forvejen havde nedskrevet, lød i deres Øren som Øjeblikkets Indskydelser. Jeg havde nemlig en farlig Evne til at staa i umiddelbar Vekselvirkning med Tilhørerne, mens jeg talte, og dette kunde give mine overtænkte Ord Præg af tilfældige Indfald. Men noget var der unægtelig i den Kritik, der mødte mig, og derfor pinte den mig naturligvis endnu mere. — Jakob Knudsen vandt i disse Aar et Fortrin for mig hos Skolens Elever. Jeg maatte tænke paa H. C. Andersens Eventyr om »Springfyren«. Jeg selv lignede Loppen, der sprang for højt, mens han var