HolgerBegtrupsLevned_II

59 det meste af deres daglige Undervisning i den smukke Storstue paa »Veum«, var et udvalgt Hold af velbegavede og elskværdige Mennesker, som jeg var meget glad ved at have til Elever i Dansk og Literaturhistorie. Arbejdet blev drevet med Orden og Flid. Men jeg gjorde mig Umage for at krydre det med mange lystige Paafund, som var til god Opmuntring for begge Parter. Men skønt dette ny Arbejde tiltalte mig meget, var jeg ikke længer tilfreds med kun at være en livlig Faglærer i Dansk. — Den Fremstilling, jeg gav af »den danske Maal- saga«, blev vel hørt med Fornøjelse baade af Karle og Piger. Men den kunde ikke gennemføres i en saadan Dybde, at den kunde blive noget væsentligt Indskud i Skolens aande- lige Liv. Det blev snart i mine egne Øjne et Pusleri med Smaating. — Jeg higede imidlertid stærkt efter at føre en Tale, som stod i Sammenhæng med de store Strømninger i Folkelivet. Men dette kunde kun ske, naar jeg fik Lejlig­ hed til a t holde historiske Foredrag, og her syntes Vejen spærret af de ældre Lærere, som jeg hverken kunde eller vilde fortrænge fra deres Forret til Talerstolen. — Jeg maatte da lægge mig efter saadanne historiske Emner, der laa uden­ for Schrøders og Nutzhorns brede Felter. Jeg optog for Eksempel Ruslands Historie, som dengang havde vundet en Del Interesse ved den russiske Digtning, der var oversat paa Dansk. Jeg holdt Foredrag om Turgenjew, Tolstoy og Dostojewskij og skildrede deres Liv i en Række Afhandlinger, der blev tryk t i Tidsskriftet »Danskeren«, som paa den Tid var Askov Højskoles literære Organ. Men dette var jo et fjernt udenrigsk Omraade, der ikke kunde stilles i Sammenhæng med det danske Folks aandelige Liv. Og da jeg ikke kunde finde Plads for historisk Tale om dette Liv i sin Helhed, maatte jeg nøjes med at tale om de Dele af den danske Digtning, som de ældre Lærere lod ligge. Herved udfyldte jeg vistnok et Savn ved Skolen,