HolgerBegtrupsLevned_II

61 »Springgaasen«, der tung og tilforladelig fløj lige hen i Prinsessens Skød. I min offentlige Foredragsvirksomhed havde jeg bedre Held med mig. Men ogsaa dær kom jeg til at prøve Mod­ gang, som dog var af en ganske anden Art end den hjemme paa Skolen. Det var blevet mig magtpaaliggende at føre nogle af den ny Tids Tanker ind i de grundtvigske Kredse. Jeg saae nemlig, at der i de ældre Grundtvigianeres Livslære var en Del Romantik, som ikke stemmede overens med et ærligt Syn paa Naturens Love. Man regnede Tanken om den fri Vilje og Sjælens naturlige Udødelighed for et uløseligt Led af en kristelig Livsopfattelse. Og man strittede stærkt imod den moderne Arvelighedslære, mens det var lykkedes mig paa disse Omraader a t forene den ny Videnskabs Lære med min kristne Tro. Den 10. September 1886 holdt jeg ved et stort Møde i Aalborg et Foredrag om Arvelighed, hvori jeg søgte at vise, at den moderne Lære derom lader sig bedre forlige med Bibelens Vidnesbyrd om Viljens Ufrihed og Sjælens Døde­ lighed under Syndens Lov end den romantiske Anskuelse i modsat Retning, som stammer fra den græske Filosofi. — Blandt Tilhørerne var Biskop Kierkegaards Amanuensis, H. P. Barfod, der især er kendt som Udgiver af Søren Kierkegaards efterladte Papirer. Denne varmhjertede Mand blev saa oprørt over min Tale, at han under selve Foredraget gav sin Harme Luft i en skarp Afbrydelse. Kort efter udgav han et Flyveskrift, hvori han stemplede min Tale som aldeles ukristelig. Den kendte grundtvigske Præst Thorvald Elmquist fulgte efter med et andet Flyveskrift med en lignende Dom over mit Foredrag, og Præsten Johannes Clausen skrev en Artikel i et københavnsk Højreblad, hvori han klagede over, at Fritænkeriet nu var ved at holde sit