HolgerBegtrupsLevned_II

52 mig noget om en Lægprædikant. Vi spiste til Middag hos ham, og skønt der foruden Vik og mig ikke va r andre fremmede end et Par vestlandske Lærere, der sagde du til Værten, rejste Haugland sig dog ved Bordet og holdt med stramme Træk en lille pæn Tale for Danmark. — Da vi kom til a t snakke om Politik, mistrøstede han mig med den Erklæring, at vi Danske først sent vilde vinde Sejer over Estrup, fordi vi havde Landsthinget a t trækkes med. Og Manden fik jo Ret deri. Efter Skolemødet gjorde Jakob Knudsen og jeg en dejlig Fod tur til Krogkleven, og derefter skiltes vi, da høn skulde hjem til København, mens jeg — i Følge med Schrøder, Baagø og et Pa r andre Danske — skulde længere op i Norge for a t besøge Højskolevenner i Trøndelagen. Paa den døgnlange Jernbanerejse fra Kristiania til Trond- hjem kom vi først igennem Østerdalen med sine mørke Naaleskove op ad Lierne paa begge Sider af Giommen. Ved det højtliggende Røros hørte Skovene op, og vi saae Snefald, skønt det var mildt Septembervejr nede i Dalen. Da vi kørte over denne barske Højslette, ma a tte jeg tænke paa min Farbroder Julius Begtrup, der for en Menneske­ alder siden havde haft sin alvorlige Præstegerning paa dette afsides Sted. — Men nu gik Turen nedad mod Trondhjem gennem den dejlige Gulaadal, hvor Eftermiddagssolen skinnede smukt paa de grønne Lier med de hvide Birke­ træer og de anselige, rødmalede Gaarde. Forbi mange Minde­ steder fra Haakon Jarls og Olav Tryggvasons Tid naaede vi ved Solnedgang til den ærværdige By Trondhjem (eller Nidaros) med dens herlige Domkirke. Vi blev modtaget med stor Gæstfrihed af vore Værtsfolk og fik ikke Lov a t betale noget i den Uge, vi færdedes i Trøndelagen. — Hovedmanden blandt de grundtvigske Folk var den elskelige gamle Præst i Trondhjem Frederik Wexelsen, som straks v and t mig ved sin milde Munterhed.