HolgerBegtrupsLevned_II

53 Han havde boet tredive Aar i Byen, havde været Hjertens­ ven med de to tidlig døde Folkeførere Ole Vig og Anders Reitan og var nu som en aandelig Fader for alle Grundtvigs Venner i Trøndelagen. Vi saae naturligvis Domkirken, hvoraf dengang kun Koret med sine fine engelske Spidsbuer var brugbart til Kirketjeneste. Vi var ogsaa ovre paa Munkholm, hvor Griffenfeldt sad fængslet i 18 Aar, og ude paa Hlade- hammeren, hvor Haakon Jarls Gaard havde ligget. Næste Dag sejlede vi med Dampskib ind ad Fjorden til Indtrøndernes Bygder, hvor vi skulde være med til en Række Folkemøder. — Fr. Wexelsen tog Del i denne Rejsefærd. Hans Broder Hans Wexelsen var ogsaa med. Han var en frisindet Skolemand og en Mester i a t fortælle oldnorske Sagaer. — Undervejs stødte Ullmann til os. Men han maatte snart igen forlade Selskabet, da han havde Ærinde anden­ steds. Der skulde nemlig være Storthingsvalg, og i den Anledning foer han fra det ene Vælgermøde til det andet. Han skulde i Løbet af en Maaned tale 32 Steder! Hvor megen Pris der blev sat paa hans Nærværelse, fremgik af, a t der en Dag blev sendt en Ekstradamper alene for a t hente ham, da han ellers ikke kunde naa frem til Møde­ tiden. Hvor populær han var, kunde jeg slutte af, at en stout Bonde, som skytsede mig op i Værdalen, med Glæde fortalte, at hans smukke Hest hed »Viggo Ullmann«. Den var ogsaa fyrig nok til a t gaa paa. Ullmann var i de Aar Norges bedste politiske Taler. Men han blev slemt misbrugt som Agitator. Jeg mærkede, hvor forkørt han var, og jeg hørte med Mishag, hvor meget han gled ud i løs Tale for at vinde Bifald. Han havde for meget af »den svedne Luft« om sig, som Jens Nørregaard havde advaret imod paa Testrupmødet. Jeg fik derved Øje paa den store Fare, som det altid er for en veltalende Højskole­ mand at blive Politiker.