HolgerBegtrupsLevned_II

51 Kristiania. Hans Far var en af Norges rigeste Mænd, og han ofrede sine arvede Midler for sammen med Bonde­ sønnen Olavus Arvesen at rejse Landets første Folkehøj­ skole i Hamar. Men han gled efterhaanden i Baggrunden under sin Medarbejders stærke Stræben efter a t raade for Skolen. Nu havde han trukke t sig tilbage til Privatlivet sammen med sin begavede danske Hustru, Fru Mix Anker, som var en Datter af »Budstikke-Bojsen«. — Jeg var en Aften i deres Hjem, der var meget smukt udstyret med lidt falmede Minder om en svunden Velstand. Deres unge Døtre saae udmærket ud i deres smagfulde norske Folke­ dragter. Men der var noget nedslaaende ved a t se de skønne Omgivelser i kendeligt Forfald. Anker selv gik med en høj sort Hat, der var lodden af Ælde. — Han fik kort efter af Sverdrups Regering Stillingen som Postmester i Hamar som en tiltrængt Hædersløn for sit opofrende Arbejde i Folkesagens Tjeneste. Arvesen var ganske anderledes i Skuddet; men det gik senere ham som Ullmann. De blev helt tagne af det politiske Liv og kom derved ud af deres lykkelige Stilling som Førere for den folkelige Oplysning i Norge. Fra Sagatun drog vi tilbage til Kristiania for at tage Del i det store nordiske Skolemøde. Højskolemændene gjorde sig godt gældende under de mange Forhandlinger, som man bl. a. kan se af det vidtløftige Referat, som jeg sendte til »Højskolebladet« i Kolding. Men for mig bar dette Kæmpe­ møde ikke Vand mod vort eget paa Sagatun. Min Askovkammerat Oddmund Vik, der talte Norsk paa Skolemødet med megen Fynd, førte mig en Dag ud til S tatsraad Baard Haugland. — Det var en stor Begivenhed for mig a t hilse paa den første Bonde, der var kommet i Kongens Raad, da Sverdrup dannede sit Ministerium. Vi blev venligt, lidt højtideligt modtaget af Statsraaden, der i sin lange sorte Frakke og med det alvorlige Ansigt mindede 4*