HolgerBegtrupsLevned_II

50 Folkekirke med dens lutherske Arv og kunde ikke dele de andre Højskolemænds Sværmeri for et frit Menighedsliv uden Ledelse af noget Kirkestyre. Han var dog ikke »høj­ kirkelig« i dette Ords almindelige Mening. Han talte stærkt imod den gammeldags Kirkeforfatning med Kongen som »øverste Biskop« i Landet. Han vilde have Kirkestyret saa- ledes omdannet, a t det blev det menige Folk sammen med Præsteskabet, der kom til a t raade for Kirkens Ordning, om trent som i de kalvinske Lande. Dette har altid været en farlig Afvej i Grundtvigs og hans Venners Øjne. Og da Bruun paa Sagatunmødet traad te frem som Talsmand derfor, vidste han godt, a t han stod i Modsætning til Forsamlingens store Flertal. Han sagde det selv i Begyndelsen af sin Tale. Men der va r stor Magt i hans Ord, da han tilføjede: »Sin Overbevisning maa man jo følge, selv om det gaar ud i svarte N a t t e n !« — Ullmann, som talte efter ham, havde let ved at rive sine Tilhørere med, da han med Klarhed og Varme udviklede sit fri grundtvigske Syn paa Menighedslivet under Aandens Førelse. — Ludvig Schrøder talte fredsælt og smukt i samme Retning, mens Jens Bek fra Mellerup greb »de Frisindede« iblandt os ved a t minde om Grundtvigs Ord paa et af »Vennemøderne«, a t vi var »ved den sidste Holdeplads paa Rullevejen til det ny Jerusalem«. En anden Forhandling drejede sig om det norske Maal- stræv, og her vovede jeg mig frem for a t give denne Folke­ sag min fulde Tilslutning. Jeg var stolt over, a t Christopher Bruun og Herman Anker bagefter sagde nogle venlige Ord til mig i den Anledning. Herman A nker var ogsaa een af de Nordmænd, som jeg saae første Gang, og han gjorde et vemodigt tiltalende Indtryk paa mig. — Han var et sjælefint Menneske, der fra sin Ungdom havde sluttet sig til det grundtvigske Livssyn under Paavirkning af Præsten W. A. Wexels i