HolgerBegtrupsLevned_II

47 vist sammen med, a t jeg uvilkaarligt søgte det samme »Milieu«, som jeg var v a n t til hjemme i Birkerød. Den 11. Februar 1885 fødtes vor ældste Datter, som blev kaldt Kristine efter sin Mormor. Ved den Lejlighed fik jeg en aldeles ny Erfaring om, hvor forunderligt det er, naar et Barn kommer til Verden og hilser den med sin første lydelige Graad. Fru Schrøder hjalp os i de Dage paa den bedste Maade, og H jemmet blev endnu mere for os begge,, end det før havde været. I Høsten 1885, mens Johanne med lille Kristine v a r hjemme i Birkerød Præstegaard, kom jeg til at gøre min første egentlige Udenlandsrejse. — Jeg havde tidligere kun været nogle Gange i Skaane. Men nu gik Færden helt op til Norge , som jeg naturligvis længtes efter a t se, da jeg lige fra min Barndom havde syslet med de norrøne Oldtids­ minder og i de sidste Aar havde lært mange gæve Nord- mænd personlig a t kende. Der skulde i August Maaned holdes et almindelig nordisk Skolemøde i Kristiania, og forud for dette var vi indbudt til et ny t Højskolelærermøde paa Sagatun af samme Art som det, der var holdt paa Testrup i 1883. Vi var flere danske Højskolemænd, som rejste sammen med Damperen fra København til Kristiania. — Om Efter­ middagen naaede vi ind til Gøteborg, og det morede mig at se de runde nøgne Skær, der omgav os paa alle Sider under' Indsejlingen. Men langt stærkere Indtryk gjorde det dog paa mig, da vi den næste Morgen tidlig fik Norge i Sigte. En Flok a f o s stod ved Solopgang i Skibets Forstavn, da Kysterne af Kristiania Fjord tonede frem. Da vi fik Øje paa de første Klipper med røde Bjælkehuse hist og her op ad Lierne, istemte vi begejstret: