HolgerBegtrupsLevned_II

46 Vort eget lille Hjem stod aaben t for Besøg af Højskolens Ungdom. Men der blev dog god Fred til Samlivet imellem os to indbyrdes. Vort Ægteskab var meget lykkeligt. Trods smaa Brydninger, som vi aldrig gik udenom, grundlagdes der et Fællesskab imellem os, som voksede i Fylde, da Børnene kom til, og som afgjort bragte mig mit Livs dybeste Indhold og bedste Glæder. Vore nærmeste Venner og daglige Omgangsfæller var Jakob og Sofie Knudsen. De boede først til Leje paa Skov- gaard, men fik snart bygget deres eget grundmurede Hus øst for Askov By, hvor Jakob fra sin Stue havde Udsigt helt over til Lejrskov Kirke. — Skønt vi levede meget intim t sammen, fik Johanne og jeg mærkelig nok ikke Blik for den skæbnesvangre Kløft, der var mellem Jakob Knud ­ sen og hans dygtige Hustru. Vi oplevede ganske vist ad­ skillige Sammenstød imellem dem og saae naturligvis den store Forskel, der var paa deres Naturer. Men da de selv talte aldeles aabent derom, troede vi, a t de dog inderst inde levede i dyb Forstaaelse med hinanden. — Jakob Knudsen fandt Lindring for sine tunge Tanker ved den for­ trolige Omgang med os, som var livsglade Mennesker. Men jeg har senere forstaaet, a t jeg dog ikke gjorde Fyldest som Ven for ham i disse vanskelige Aar, fordi jeg tog altfor let paa hans pinlige Skrupler. Med Knudsens kom vi flere Gange paa Besøg hos hans Forældre i Lejrskov. Det fik stor Betydning for mig a t lære den ejendommelige jydske Præstemand I. L. Knudsen at kende og a t se det smukke Liv, han førte paa sin myndige Maade med Kone og Børn. — For Resten va r vi gode Venner med alle vore Naboer i Askov, og ikke mindst fornøjede jeg mig ved a t omgaas de Smaakaarsfolk, der va r i Byen. Vi fik mere a t gøre med dem end med Egnens Gaardmands- familier, som ellers var Højskolens gode Støtter. Det hængte