HolgerBegtrupsLevned_II

48 Ja, vi elsker dette Landet, Som det stiger frem, Furet, vejrbidt over Vandet Med de tusind Hjem —

Hvert Ord i disse malende Linjer svarede forunderligt til, hvad vi her havde for Øje. Bjørnsons Fædrelandssang fik et helt ny t Liv for mig, og dens Fylde voksede siden for mig, hver Gang jeg ved de store Folkemøder, jeg tog Del i deroppe, hørte den sunget som ud af Folkets Sjæl. Den var i hine Aar et mægtigt Løsen under Nordmændenes Kamp for folkelig Fremgang. Sammen med den høje Begejstring for Norge, som greb mig, da jeg saae Landet »stige frem«, gik der en mild Bølge gennem mit Sind ved Følelsen af, a t der ved Siden af det ny og fremmedartede tillige var noget underligt hjemligt og kært for mig ved a t komme til dette Land. Det vakte Barndomsminder og Ungdomsdrømme i min Sjæl, og jeg fornam med Glæde, hvor Nordmændene dog staar vort Hjerte nær. — Den samme broderlige Følelse har varmet mit Sind, hver Gang jeg siden har haft Lejlighed til at gæste Norge. — Jeg er ikke kommet dertil som Turist og har kun gjort faa Udflugter deroppe alene for Naturens Skyld. Men jeg har stadig higet efter Samvær med de Nord- mænd, med hvem jeg kan dele folkeligt Syn. Kun som Baggrund for dette har den mægtige F jæ ldnatur ta lt stærkt til mig, fordi den hører uløselig sammen med det norske Folkeliv. I Kristiania tr a f vi flere danske Højskolefolk, som vi slog Følge med. Der var i det hele over 100 Danskere ved Mødet i Sagatun, saa a t vi endog overgik de deltagende Nordmænd i Tal. — Jernbanerejsen forbi Eidsvold og langs Mjøsen var meget skøn, og Sagatun Højskole ved Hamar, hvor vi samledes, laa henrivende med fri Udsigt over Søen til Totens og Hedemarkens rige Bygder. — Vejret var saa