HolgerBegtrupsLevned_II

38

faa Hørupperne med til a t danne et samlet Venstre, og han havde den Tort, a t Edvard Brandes havde skrevet en ned­ sættende Artikel om Grundtvig og Grundtvigianerne til selve Hundredaarsfesten i »Morgenbladet«, som han redigerede sammen med Berg og Hørup. Skulde nu ogsaa Grundtvigi­ anerne gøre Knuder, saa vilde Berg komme til a t sidde mellem to Stole, og denne Stilling gjorde ham aabenbart nervøs. Han talte med Bitterhed om, a t Højskolens Mænd ikke gav Folketingets Flertal en bedre S tøtte under Kampen mod Estrup, og brugte saa stærke Ord, a t der blev en vold­ som Hyssen fra alle Sider i Salen. En ellers god Bergianer fra Vestjylland gav sin Harme Luft i R aab e t: Ned med ham! — Vennemødet var nær ved a t blive et politisk Rabaldermøde, og Harald Holm, der va r Ordstyrer, havde al sin Snarraadighed behov for a t stille Stormen. Jens Busk sagde temmelig højt, da han gik ned af Taler­ stolen: »Vi skal dog en Gang vise de Højregrundtvigianere, a t vi ikke længer lader os spille paa Næ s e n !« Men for disse Ord gav den ridderlige Baagø ham en kraftig Irettesættelse. Jeg blev meget forpint ved dette Optrin, hvor Førerne for Folkets Oplysning og for den politiske Frihed tørnede saa haard t sammen. Men det lettede mageløst paa S tem­ ningen, da »den gamle från Uppsal«, Dr. Magnusson, tra ad te frem med et stort Smil paa Ansigtet og sagde, a t han havde glædet sig meget over denne Ordstrid, som rigtig viste, hvor meget Liv der var i Grundtvigianerne! Det stormende Optrin fik en vis historisk Betydning. Det viste sig den Aften, hvad. der allerede var varslet om elleve Aar i Forvejen, ved Bjørnstjerne Bjørnsons Tale under Grundtvigs Gravfærd, a t Grundtvigianerne ikke mere dan­ nede et fredeligt Vennelag. Det store »Vennemøde« i 1883 blev i Virkeligheden det sidste i sin Slags. Men vi har efter- haanden lært, a t Brydningen kom i Medfør af Livets Gang. Grundtvigs Tanker har efter hans Død bredt sig saa vidt