HolgerBegtrupsLevned_II

39 i Folket, a t vi helst maa opgive a t enes om dem, og hellere hver for sig maa virke for a t frugtbargøre dem i hele det danske Samfund. Dog var det velgørende, a t Mindefesten ikke sluttede med denne Ufred. Den tredje og sidste Festdag blev tværtimod fuld af rig Stemning, der kom til a t lyse som den dejligste Aftenrøde over det mindeværdige Møde. — Den 10. Sep­ tember gjorde nemlig mange Hundreder af Grundtvigs gamle og unge Venner en Udflugt til Sydsælland for at besøge hans Fødested og hans Grav. Vi kørte med Ekstratog til Lundby Station, hvor vi blev hentede i Vogn, som Egnens Bønder havde stillet til Raadig- hed. Jeg agede med min Kammerat fra Askov, Hans Larsen fra Lundby, der gav mig god Besked om alt i Egnen. — Det gjorde et dyb t Ind tryk paa mig, første Gang at komme til Grundtvigs Fødeby, forbi de gamle Huse med Halvdøre mellem Hyldetræer ad Byens Gade op til Præstegaarden, der laa næsten uforandret med sine straatækte Længer som for hundrede Aar siden. Vi saae den Stue, hvori Grundtvig var født, hans Kapellanværelse i Sidelængen og den gamle Have, hvori nogle faa Lindetræer endnu løftede deres Kroner »kækt over Taget«. — Gennem denne Have, som han har sunget saa lifligt om, vandrede vi op til Kirken og »Grinebakken«, hvor der skulde afsløres en Bautasten i Dagens Anledning. E t Par Tusinde Mennesker var samlede om Stenen, hvor­ fra der er en vid Udsigt over Egnen, og aldrig har jeg været med til at syn g e : »Kirkeklokke, ej til Hovedstæder støbtes du, men til den lille By —« i stærkere Stemning end dær. — Birkedal dvælede i en kort, gribende Tale ved Minderne om Grundtvigs Ungdomsliv paa dette Sted og drog en Sammenligning mellem hine fattige Tider og det rige Menig­ hedsliv, som nu var va k t ved Grundtvigs Sang og Tale om Guds levende Ord. — Saa gled Dækket fra den høje, smukke