HolgerBegtrupsLevned_II

37 dengang gjaldt for en fuldblods Grundtvigianer, var en herlig Talsmand for ny t Liv i Kludene. — Han havde ikke været med paa Testrupmødet og det følgende Festtog gennem Jylland. Derimod hørte han i København Svensker­ nes Lovtaler over den folkelige Udvikling i Danmark og syntes vel, a t der var stukket dem lidt Blaar i Øjnene. Da han kom op paa Talerstolen, sagde han med sit vel­ kendte Kast med Hovedet: »Man fristes til a t spørge, hvad det er for en Fyrst Potemkin, som har ført vore skandinavi­ ske Gæster omkring i Landet.« Virkeligheden — fortsatte han — er langt fra saa lys, som den synes at være fremstillet for dem. Vi Grundtvigianere trænger til helt anderledes at tage fat paa det nuværende Livs Opgaver, hvis vi skal svare til vo rt aandelige Kald. Han mente, a t den grundt­ vigske Fylking burde træde frem med sluttet Kraft i Dagens Strid paa alle Omraader. Taler og Sange var vi snart ved a t faa mer end nok af. Det løb mig koldt ned ad Ryggen, da Pontoppidan ud­ slyngede Ordet: Fyrst Potemkin. Det maatte jo sigte lige paa Ludvig Schrøder. Men mærkeligt nok blev det fra en hel anden Kant, han fik Svar paa sin Tiltale. — C. Berg og Jens Busk va r begge med ved Mødet, og de opfattede Pontoppidans Tale som en- Opfordring til a t danne et sær­ ligt grundtvigsk Parti indenfor Venstre paa Rigsdagen. — De blev ogsaa krænkede over en Udtalelse af Ludvig Schrø­ der. Han sagde, a t »Statsskibet for Tiden laa i Taage«. Nogle havde troet, a t Biskop Monrad, der havde ladet sig vælge ind i Folketinget, skulde gøre Gavn som Lods. Men det saae ikke ud til at lykkes. — Man kunde vel sige, at disse Ord indeholdt en Tvivl om, at Berg og de andre Venstreførere kunde klare Pynten. Men det var dog en Fordrejelse, naar Berg og Busk paastod, at Schrøder havde beskyldt dem for »at gaa i Taaget«. Berg var netop dengang vanskelig stillet. Han kunde ikke