HolgerBegtrupsLevned_II

27 — Denne Side af Undervisningen lagde Grundvolden til de mange Foredrag, jeg siden har holdt om dansk Digtning paa Højskolen og i folkelige Foredragsforeninger. Det var som Dansklærer, jeg først vandt fast Fod inden­ for Skolearbejdet paa Askov, og det var paa dette Omraade, jeg efter Schrøders ivrige Tilskyndelse stræbte at oparbejde et nyt Hovedfag paa Skolen. — Tanken var, at der paa den udvidede Højskole burde gives en historisk Oplysning om Modersmaalet, som kunde blive et nyt Led i den aandelige Side af Skolens Arbejde, paa samme Maade, som Poul la Cour havde gjort Naturlæren til en levende Del af den almindelige Folkeoplysning ved sin historiske Fysik. Jeg blev snart stærkt optaget af at løse denne Opgave. — Det var mig klart, a t en historisk Fremstilling af selve det danske Sprogs Udvikling gennem Tiderne ikke kunde gøres til Grundlag for en saadan Undervisning. Dette for­ udsatte nemlig et Kendskab til det ældre danske Sprog, som Eleverne manglede. — Jeg læste ganske vist »Old­ nordisk« med en Tylvt af dem. Men vi naaede ikke ret langt dermed, og Flertallet af Eleverne kendte i al Fald kun Dansk i den Form, de selv talte. Desuden var jeg selv for lidt kyndig i nordisk Filologi til at kunne oprede Sprog­ udviklingen paa en forsvarlig Maade. — Derimod mente jeg, at der i Ordforraadets Historie var et Emne, som jeg med Tiden kunde magte nogenlunde, og som let kunde sættes i Forbindelse med hele Folkets Udvikling under dets skiftende Skæbner. Det er jo nemlig givet, at Ordindholdet i det Sprog, et Folk taler, er det sikreste Udtryk for det ydre og indre Liv, Folket fører. — Runemaalet med dets rene »danske Tunge« er vor bedste Kilde til Oplysning om, hvorledes vore Fædre levede, tænkte og følte i de Dage, da de endnu ikke var kommet under væsentlig Paavirkning af andre Folkeslags Sæder og Skikke. Og Fremmedordene, der for