HolgerBegtrupsLevned_II

26 Benrad «, byggede jeg den paa Grundlag af hans større Ar­ bejde med enkelte Tilsætninger af min egen Opfindelse. Først og fremmest sørgede jeg for, at Dansktimerne gik med Liv og Lyst. Mine gamle Elever har tit mindet mig om de Løjer, jeg drev med dem. Men jeg tror ikke, disse ung­ dommelige Indfald gjorde Skaar i vor alvorlige Flid med Faget. — Jeg brugte gerne Billeder til at oplyse mit Syn paa Sprogets Liv. Jeg fremstillede f. Eks. Forholdet mellem Tale og Skrift paa følgende Maade: Det levende Sprog er »en dejlig ung Jomfru, en ædel Kongebrud«, der færdes frit i Danmarks Have. Ingen kan give hende Paabud om hendes Klædedragt og Adfærd. Den raader hun selv for. Men alt, hvad hun gør, falder naturligt og kønt, fordi det adles af hendes indre Væsen. — Skriften er derimod en Tjener, som følger hende paa passende Afstand, hvor hun gaar. Han bærer et Liberi, der er nøje foreskrevet, og maa sørge for, at hver Knap og Lidse derpaa er i fuldkommen Orden. Naar hun løber let afsted, maa han gaa efter med lange afmaalte Skridt. Naar hun staar stille, maa han ogsaa standse i behørig Afstand. Intet vilde være mere latterligt, end om han pludselig gjorde omkring og kommanderede hende til at følge i Hælene paa sig. Med dette Billede vilde jeg laste de Skolemestre, der lærte Folkets Børn at tale som en Bog, og i det hele prote­ stere mod Pædagogernes vigtige Formynderskab, som er ved at blive en Landeplage i vor »oplyste« Tidsalder. Jeg henviste til, at de virkelige Sproggranskere har en ander­ ledes Ærbødighed for Folkets levende Tale end de halv- studerte Pedanter, som vi tit maa trækkes med i det offent­ lige Skolevæsen. Vi brugte paa Askov Flors Haandbog i den danske Literatur, og det var en Selvfølge, at jeg under Læsningen af Digterværkerne i denne Bog gav Eleverne Del i det Kendskab, jeg fra Barnsben har haft til Guldalderens Poesi.